Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskinbygningskunsten og dens Hjælpemidler - Smedning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
SMEDNING.
Fig. 3. Sæthammer.
Fig. 4. Vippehammer.
ikke alene paaskynder Arbejdet, men ogsaa gjør det ikke saa lidt billigere.
Hammeren sidder paa et langt Skaft, der kan drejes omkring en Axel; som
er anbragt vandret mellem to Træopstandere. Den bagerste Ende af Skaftet
er fæstet ved Hjælp af Tov eller Kjæde, dels til en i Loftet værende
Træfjeder, dels nedadtil til et Trædebrædt, paa hvilket Smeden sætter Foden for
at bevæge Hammeren; naar Foden atter tages bort virker den i Loftet værende
Fjeder og slynger Hammeren kraftigt ned mod
Ambolten.
Helt anderledes virker Damphammeren,
som det nu er lykkedes Konstruktørerne at give
en saadan Form, at den kan anvendes som
Tilslagseller Forhammer ved almindelig Smedning. Denne
sindrige Opfindelse er gjort af Englænderen Davies,
der fremviste en saadan Hammer paa
Verdensudstillingen i Wien. Davies’ Hammer kan virke i
en hvilken som helst Retning, baade lodret, vandret og skraat, og den er
derfor særlig egnet til Anvendelse i Maskin- og Skibsbyggeriet. Den lille
Dampmaskine, som driver Hammeren, er indesluttet i en stærk Støbejernsring,
der atter er omgiven af en større Ring og kan drejes omkring sin horisontale
Axe samtidig med Dampmaskinen og Hammeren, en Indretning, der gjør det
muligt, at Slagets Retning i et
Horisontalplan let kan reguleres. Den
ydre Ring staar i Forbindelse med
en i Jorden nedsænket hydraulisk
Presse, hvorved det er muligt at
hæve og sænke den. Da Ringen
tillige kan drejes om en lodret Axe,
er man derved i Stand til
efter-haanden at kunne lade Hammeren
virke paa flere i Cirkel opstillede
Ambolte.
Ogsaa Valseværker
benytter man i Maskinbyggeriets Tjeneste
som direkte Arbejdsmaskiner.
Saa-ledes har man f. Ex. i Amerika ad
kold Vej mellem Valser tilberedt
lange Transmissionsaxler, der efter
Fuldførelsen vare fuldstændig runde
og lige. Paa denne Maade gjøre dog Valserne snarere Tjeneste som en Art
Drejebænk end som Smedemaskine. Herhen hører dog fremfor alle andre
Maskiner det for kort Tid siden af Lismann i München opfundne Valseværk
med skrueformede Trykflader, ved hvilket man er i Stand til langt sikrere og
hurtigere at kunne tilberede en Mængde Smedearbejde end tidligere, da disse
Arbejder maatte udføres i Haanden. Ved Hjælp af et saadant Valseværk kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
