Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskinbygningskunsten og dens Hjælpemidler - Fræsemaskinen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
FRÆSEMASKINEN.
stander J, der ved Hjælp af de to Haandsving M og m kan bevæges i to paa
hinanden lodrette Retninger, saa at man derved bliver i Stand til at kunne
skjære Tænderne saa dybt ind som man ønsker.
Hovedbestanddelen af denne Maskine er, som det ses, Fræsen F, der
maa være særdeles nøjagtig konstrueret. Den forestiller en Fil, der paa sin
Overflade er forsynet med skarpe Egge, som ved den hurtige Omdrejning
arbejde sig ind i det Stykke, der skal bearbejdes, hvorved Udsnittet nøjagtig
faar Form efter Fræsen. Ved en saadan Maskine kan man ogsaa frembringe
plane Flader, Noter, Kærver (f. Ex. Kærven i et Skruehoved) o. s. v. Kort
sagt, man kan ved Hjælp af den næsten udføre alt, hvad der tidligere maatte
udføres ved Hjælp af Filen, og endog paa en langt elegantere, nøjagtigere og
hurtigere Maade. En særdeles vigtig Fordel ved Fræsemaskinen er, at den
med saa godt som mathematisk Nøjagtighed atter kan udføre et Arbejde, som
den tidligere er bleven indstillet til. Derfor er det, at den navnlig egner sig
til Fremstillingen af enkelte Dele af
saadanne Maskiner, der, som
Symaskinerne, selv skulle fremstilles
i store Mængder og med nøjagtig
den samme Konstruktion. Beslægtet
med Fræsemaskinen er
Smergel-skive-Slibemaskinen, hvis
Anvendelse ligeledes skriver sig fra
Amerika. Denne kan ogsaa i
enkelte Tilfælde erstatte Filen, men
træder dog navnlig i Stedet for
Slibestenen. De kunne benyttes selv
ved det haardeste Metal.
De her nævnte
Værktøjsmaskiner ere de vigtigste, der
an
vendes ved Metalbearbejdningen. Men det er dog langtfra at Antallet af de
Maskiner, der benyttes, er udtømt, thi der konstrueres stadig nye Maskiner
til specielle Formaal, ligesom ogsaa de gamle Maskiner stadig undergaa nye
Forbedringer. I Sammenhæng med de her nævnte Maskiner kunde vi ogsaa
omtale Slibe- og andre Fuldendelsesmaskinër, men da vi senere komme
tilbage dertil, skulle vi ikke her opholde os mere derved.
Fabrikationen af saadanne Hjælpemaskiner sysselsætter udelukkende en
Mængde mekaniske Værksteder, ligesom ogsaa andre Værksteder fabrikere
enkelte til eget Brug. Alle disse Maskiner ere dog kun Hjælpemidler i
Maskinbyggerens Haand, ved Hjælp af hvilke han tilvirker de utallige Kraft- og
Arbejdsmaskiner, hvis Hovedgrupper vi ovenfor have angivet. Allerede i det
foregaaende have vi omtalt mange af disse Maskiner og skulle ogsaa i det
følgende gjøre Bekjendtskab med endnu flere saadanne vigtige Maskiner.
I Aaret 1866 angaves Antallet af Maskinfabriker i Europa til 2400,
og det nuværende Antal er selvfølgelig langt større.
Fig. 19. Hjulfræsemaskine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
