Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Historisk Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigsvaabnene,
Historisk Indledning. Lige fra den Tid, da Skovene vare
Naturmenneskenes eneste Arsenaler, fordi de der forefandt deres Køller og tildannede sig
deres Spyd og Skjolde, har Krigskunsten i sine Grundprinciper været den
samme, som nu. De første historiske Beretninger, som ere komne til os, vise,
at man da, som nu, brugte Angreb og Forsvar, Overrumplinger, Baghold,
Ud-spejden af den fjendtlige Stilling, Krigslist o. s. v. til at paatvinge
Modstanderne sin Villie. Vi se, at de ældste Krigere godt forstode at benytte det
naturlige Jordsmon til at forøge deres Modstandskraft, idet de havde befæstede
Tilflugtssteder, naar de ikke vovede sig ud til aaben Dyst, at de snart lærte
med Slynger og Buer i Afstand at kaste Stene og Pile paa deres
Modstandere, og at betjene sig af Heste og Elefanter for at opnaa en hurtigere
Bevægelse eller større Uimodstaaelighed. Da beroede, ligesom nu, Krigenes
Udfald paa de kæmpende Parters Styrke, Vaabenfærdighed og Sammenhold, paa
Anførernes Snille og aandelige Herredømme over deres Undergivne og paa den
Dygtighed, hvormed man forstod at tage Brug af de Ting og Kræfter, som
Naturen paa den givne Tid tilbød som Hjælpemidler.
De mange Opfindelser, som senere have givet Verdenen et andet
Udseende, have derfor ikke forandret Krigskunstens Væsen eller Theori, men
kun dens Apparat, som ved hver ny opdaget Naturkraft eller ved hver ny
udfunden Anvendelse af en tidligere, har antaget nye Former.
Den første epokegjørende Fremtoning i Krigskunstens Historie var den
græske Phalanx, som ikke betyder andet end en stor Samling Menneskers
ensartede Bevægelser paa en enkelts Kommando. Hidtil havde Stridsmændene
fra hvert lille Samfund sluttet sig sammen i Hobe, hver med den Udrustning
og Bevæbning, som var mest hjemlig i deres Egn. Xerxes’ store Hær bestod
af en Mængde saadanne Hobe, som i Kampen trængte sig frem ved Siden af
hinanden. I det græske Samfund, hvor Legemsøvelser og Vaabenfærd vare
den fribaarne Borgers bedste Lyst, maatte den klassiske Aand ogsaa for Krigen
udfinde saadanne ædle Former, som de udisciplinerede Barbarer ikke kunde
efterligne. I Sparta opfandt man at lade en Samling af Mænd bevæge sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
