Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Historisk Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
HISTORISK INDLEDNING.
ensartet Marsche til Fløjters eller Krigssanges Lyd; de andre græske Stater
efterlignede Exemplet, og snart opstod der en Phalanx, der lod sig bevæge, som
om det var et Væsen, og nu maatte Bevæbningen af dem, der dannede den,
gjøres ensartet eller saaledes, at den svarede til den Brug, enhver paa sin
Plads skulde gjøré af sine Vaaben. Med Phalanxen erobrede Alexander
Verdenen, thi den sluttede Masse gjennembrød Fjendens uordenlige Linier, og
den Modstandskraft, Phalanxen frembød, naar dens yderste Linier med Skjolde
saa høje, at de gik fra Jorden til en Mands Hals og saa brede, at de stødte
til hinanden, dannede en Mur, bag hvilken Tusinder af Stridsmænd stode
beredte til at ødelægge, hvad der turde vove sig ind, var nok til at holde de
fjendlige Stridsvogne og Elefanter i Afstand.
Fra den Tid bliver der Tale om regelmæssige Krige. Ingen kan sejre
uden at optage den græske Krigsform. Men irregulære Tropper anvendes i
Biøjemed ogsaa af Alexander, som benytter dem til at dække Phalanxens
Kjærne, til at rekognoscere, til at indlede Kampen med Fjenden og til at
virke ved Pileskud og Kasteskyts. De medregnedes til Phalanxen, men
virkede altid i spredt Fægtning paa Fløjene af eller udenfor denne. Phalanxen,
som under Alexander havde været 13,000 Mand stærk, naar de irregulære
Bestanddele medregnes, steg under hans Efterfølgere til 28,672 Mand, hvoraf
de Sværtbevæbnede, Phalanxens egentlige Kjærne, udgjorde 16,384, de
Let-bevæbnede (med Bueskytter) 8192, og Resten, 4096, var Rytteri. Disse sidste
kom fra bestemte Egne, mest fra Asien,* og brugtes til Spejden,
Rekognoscering og til at holde irregulære Tropper i Afstand. Et Kampvaaben var
Rytteriet endnu ikke dengang. Stridsvognen havde dengang den Rolle i Slaget,
som Rytteriet nu, skjøndt den mere og mere forsvandt.
Ovennævnte 16,384 Mand havde i Phalanxen hver sin aldeles nøje
foreskrevne Plads. Dens Opstilling og Haandterlighed var derfor besværlig
og blev det desto mere, jo større den blev. Den maatte derfor tilsidst bukke
under for en ny Form, der med Phalanxens Sluttethed forenede en udstrakt
Bevægelighed; det var de romerske Legioner. Disse bestode af mindre
taktiske Afdelinger, i den bedste Tid paa 3000 Mand, hvilke som Enheder
lystrede en overordnet Kommando, altsaa kunde samle sig, hvis ønskeligt, i
lige saa store Masser, som nogen Phalanx, men bevæge sig hver for sig og i
Kampen indtage hvilken Plads, Feltherren ønskede. Med disse Legioner
erobrede nu Cæsar Verdenen, og den Fuldkommenhed, som Krigsvæsenet under
ham vandt, efter de Midler, som Tiden bød, er først den nyeste Nutid ifærd
med at overgaa.
De 3000 Mand, som udgjorde Legionens Kjærne — thi til den hørte
endvidere 1200 Letbevæbnede (Veliter), hvis Bestemmelse det var at fægte
udenfor Legionen i spredt Orden —, stode opstillede i 3 Rækker bag hinanden,
hver Række dannende 10 smaa Kolonner (Manipier) med Mellemrum lige saa
brede som hver Manipels Front. Den første Række kaldtes hastali og
udgjorde 1200 Mand, den anden, principes, talte et lignende Antal, men den
tredie, triarii, de dygtigste og paalideligste, var kun 600 Mand stærk. Ma-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
