Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Historisk Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORISK INDLEDNING 33
niplerne dannede Enheder som vore Kompagnier, og de 3 Manipier, som stode
bag hinanden, udgjorde en Kohort, svarende til vor Bataillon. Oprindelig
havde de 3 Rækkers Vaaben været forskjellige, men i Cæsars Tid vare de
alle bevæbnede med et Vaaben til at virke paa Afstand, et Kastespyd, pilum.
Først naar dette havde virket forgjæves, droges Sværdet til Nærkamp, for
hvis Skyld Stridsmændene vare forsynede med Skjolde, Hjelme og andre
Dækvaaben.
Legionens Opstilling var den samme, som Krigskunsten har bevaret
senere. Naar første Træfning havde udkæmpet, trængte anden frem i
Mellemrummene til Undsætning, og endelig traadte, naar denne endnu var utilstrækkelig,
tredie Træfning, Reserven, til.
Til den egentlige Kamps Understøttelse brugte Romerne det samme
svære Skyts, som Grækerne havde havt før dem, og som i det hovedsagelige
holdt sig uforandret indtil Kanonen efter Krudtets Opfindelse afløste det. Det
var Krigsmaskiner, som befordredes ved Heste og udslyngede Pile eller Stene
enten i horisontal Retning (Katapulter) eller i Bue (Balister). Nogle af disse
Redskaber stode i Klasse med vort Feltskyts (Manubalister og Skorpioner)
og vare tilstede i hver Legion i et Antal af et halvt hundrede, andre svarede
til vort Belejringsskyts (store Balister og Katapulter) og benyttedes kun til
at gjennembryde de Mure og Taarne, som dengang udgjorde de befæstede
Byers Værn.
Rytteri havde Romerne ikke; det, som det før Cæsars Tid havde havt,
kæmpede tilfods og havde kun benyttet Hestene til Transport; men Heste og
Muldyr fulgte i stort Antal Legionen som Pakdyr. De bare Levnetsmidler,
Reservevaaben og Udrustningsgjenstande, Telte af Læder, som hver Aften
opsloges og om Morgenen afbrødes, Arbejdsredskaber o. s. v. Soldaterne bare
selv deres personlige Bagage i en Bylt, som efterhaanden er gaaet over til at
blive vor Tornyster. Det Rytteri, som Cæsar behøvede, fik han fra Gallien
eller Germanien, og det hørte til Hjælpetropperne, der dannede egne
Afdelinger. Som Mellemled mellem sig og disse Afdelinger eller Legionerne, naar
flere af disse f. Ex. skulde optræde særskilt, benyttede han sig af legati (der
svare til vor Tids Generallieutenanter), og hele den øverste Kommando var
fortrinlig organiseret; der fandtes i Hovedkvarteret en Generalintendant, quaestor,
en Generalkvartermesterstab, cohors prætoria, endvidere Skrivere, Guider,
Spejdere (speculatores), Ordonnanser (apparitores), endelig Eskorte og Garde
(evocati).
Da Romerriget forfaldt ved dets Borgeres moralske Tilbagegang, da
Borgerhæren gik over til at blive en hvervet Hær, i hvilken under Barbarernes
Indtrængen disse traadte ind, vanslægtede Krigsvæsenet aldeles. Da de
tidligere frie Mænd kuedes af de indvandrede germaniske Herrer og bleve
disses Livegne, forsvandt deres Duelighed til at være Soldater. De nye Herrer
oprettede af det erhvervede Land Lehn for deres tro Mænd, og det blev nu
disses Opgave foruden at være parate til Leding ogsaa at beherske det Land,
Opfindelsernes Bog. VII.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
