Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Blanke Vaaben og Dækvaaben - Kunsten at smede Vaaben - Tilvirkningen af de blanke Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTEN AT SMEDE VAABEN. TILVIRKNINGEN AF DE BLANKE VAABEN.
53
saaledes som Middelalderen fordrede det. I »Weiss Kunig«, en efter Kejser
Maximilian I.*s egne Anvisninger redigeret Bog, findes afbildet en med alt
Tilbehør forsynet Vaabensmedie; hvorvel Arbejdet paa et saadant Værksted
ikke dreves paa en efter Nutidens Begreb fabrikmæssig Maade, har man dog
Exempler paa, at der kunde udføres store Bestillinger; saaledes t. Ex.
forsynede Majlands Vaabensmede efter Slaget ved Macalo (Ilte Oktober 1427)
i faa Dage 4000 Ryttere og 2000 Mand Fodfolk ikke alene med Harnisker,
men ogsaa med alle øvrige Udrustningsgjenstande.
Blandt berømte tyske Harnisksmede kunne nævnes Desiderius Kollman
i Augsburg, Lorenz Plattner og Wilhelm Seussenhofer. I Særdeleshed var
Kollman en fortrinlig Hjelmsmed; han levede endnu i Aaret 1532 og har
blandt andet forfærdiget flere Stykker af den spanske Infant Don Filips
Rustning; i Dresden findes en rigt forgyldt Staalrustning for Ridder og Hest,
sandsynligvis forfærdiget af Kollman for Kurfyrst Kristian I.; Herkules’
Bedrifter ere fremstillede derpaa, og den skal have kostet 40,000 Kroner.
Lorenz Plattner nød stor Anseelse hos Kejser Maximilian og deltog ofte i
hans Felttog. Seussenhofer levede saavel ved Kejser Karl V.’s som ved
Ferdinand I.’s Hof og forfærdigede til disse Monarker pragtfulde Rustninger,
hvortil Augsburger Guldsmedene leverede Siraterne; han døde 1547. Blandt
Italiens mest bekjendte Harnisksmede maa nævnes Filippo
Negroli og dennes Brødre, der arbejdede for Karl V. og
Frants L, Giovanni Ambrogio den ældre, Bernardo Civo og
Milaneseren Geronimo Spacini, som forfærdigede^ Karl V.’s
berømte Skjold.
Harnisksmedene havde forskjellige Tegn, hvormed de
mærkede deres Arbejder; Fig. 30 viser Augsburgernes Stempel.
Ogsaa i Iran finde vi fortrinlige Hjelmsmede; de
oven
for fremstillede orientalske Hjelme ere tildels forfærdigede af persiske Smede.
Særlig Færdighed havde man i Orienten i at anbringe Sirater, en Kunst, som
ogsaa udbredte sig til Europa; der findes saaledes Rustninger med indætsede
og graverede Arabesker, dels udfyldte med Emaille, dels nied Guld og Sølv,
sammenstillet i rige og smagfulde Mønstre. Enten var det ædle Metal indlagt
i Fordybningerne, saa at det ikke sprang frem over Jerngrunden, men var i
samme Flade dermed, eller Forsiringen var anbragt udenpaa som Damaskinering,
en Form, der meget lignede Perle- og Sølvstikkeri; eller endelig vare
Rustningerne prydede med Reliefarbejder, hvortil de mest ansete Kunstnere leverede
Tegningerne. Mestere i saadan Damaskineringskunst vare Italienerne Figino,
Ghinello, Pellizoni, Piatti og flere. — En ejendommelig Forsiringsmethode
anvendes i Marokko, hvor stedse Sølv og Kobber anbringes ved Siden af
hinanden.
Tilvirkningen af de blanke Vaaben har fra gammel Tid udgjort en særlig
Afdeling af Vaabensmedningen. I Europa fremblomstrede Vaabenfabrikationen
hovedsagelig med Riddervæsenet, og fra det 13de Aarhundrede hører man tale
Fig. 30. Stempel
for Augsburger
Harnisksmede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
