Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Haandskydevaabnene - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. GEVÆRLA.ASE.
61
fortrængte de tidligere Staalbuer. Denne Laas, der opfandtes i Spanien i
Slutningen af det 15de Aarhundrede, havde en foran Panden anbragt Hane,
hvis yderste, kløvede Ende fastholdt Lunten; ved et Tryk paa en Aftrækker
faldt Hanen ned paa Panden, hvorved Luntegløden kom i Berøring med Krudtet,
medens, naar Trykket paa Aftrækkeren ophørte, Hanen atter gik tilbage som
Følge af Slagfjedrens Tryk.
Ikke længe efter, i Aaret 1517, opfandt en Uhrmager i Nürnberg den
saakaldte Hjullaas, en Laas, der i Overensstemmalse med sit Udspring
havde noget af et Uhrværks indviklede og skrøbelige Natur. Et lille
Staal-hjul med riflet Omkreds kunde ved Hjælp af Kjæde, Fjeder og Nøgle trækkes
op, saaledes at det, frigjort ved et Tryk paa Aftrækkeren, kunde sættes i
rask Rotation; forinden der trykkedes af, førtes Hanen, som mellem sine
Læber havde et Stykke Svovlkis, ned paa Hjulet, der traadte frem i en
Ud-skjæring forneden i Panden, og ved den Friktion, som frembragtes ved dets
omdrejende Bevægelse, bevirkedes da Antændelsen. Denne Mekanisme havde
den Fordel at give faa Klikkere, endog i Regn og Blæst, og ej at fordre
Anvendelsen af brændende Lunte; men den var kompliceret, kom let i Uorden,
og Spændingen var besværlig. Paa Grund af sin høje Pris anvendtes den i
Begyndelsen kun paa Luxusvaaben; senere blev den almindelig paa
Kavalle-riets Vaaben, hvis Anvendelse derved blev bedre og lettere; paa Infanteriets
Vaaben forekom den derimod kun sjeldent.
Omtrent samtidigt med Hjullaasen træffes Snaphanelaasen eller den
spanske Laas, som egentlig er den ældste Flintlaas, og som kommer den
be-kjendte Konstruktion af de senere Flintlaase temmelig nær. Den var den
første Laas, som var forsynet med Mellemro, og undertiden var den indrettet
saaledes, at enten Hanen eller Pandækselen kunde drejes om, saa at denne
ej blev truffen af Stenen , selv om Hanen ved Uagtsomhed gik af. Den
anvendtes i Forening med Luntelaasen til i Begyndelsen af det 18de
Aarhundrede, dog kun i Spanien, Østrig, Sverig og Holland.
Hvad Haandskydevaabnenes Arter angaar, spores paa denne Tid en
stor Forskjellighed. Her kan saaledes indenfor Kredsen af de egentlige
Geværer mærkes Hagebøsserne, dels de store Hagebøsser, saakaldte »dobbelte
og hele Hager«, der nærme sig den senere Tids Voldbøsser og især benyttedes
i Fæstningskrig og til Skibs, dels de »halve Hager«, der kaldtes saaledes,
uagtet de ej havde Hage; disse udskjøde Blykugler af c. 2 Lods Vægt, og
senere formindskedes Kaliberet endog saaledes, at Kuglens Vægt kun blev c.
1 Lod. Da de smaa Hagekugler imidlertid ikke kunde gjennemtrænge
Harniskerne, var det et vigtigt Fremskridt i Haandskydevaabnenes Konstruktion,
som indtraadte i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede ved Indførelsen af
Musketten, der kan betragtes som en Halvhage med den enkelte Hages
Kaliber; den var 81ødig*), følgelig for svær til at aflfyres paa fri Haand, og
hver Skytte medførte derfor en lille Anlægsgafifel, hvori Geværet under
Sigt
*) o: 8 Kugler paa 1 Pund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
