Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Haandskydevaabnene - Indledende Bemærkninger - Bajonetten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. GEVÆRLAASE. BAJONETTEN.
ningen hvilede; den havde Ladestok af Træ og Kolben omtrent som vore
nuværende Geværer. I Karl V.’s Krig med Frants I. havde førstnævnte 10
Musketterer i hvert Kompagni Landsknægte, hvilke Musketterer meget bidroge
til Sejren’ ved Pavia 1525. Det viste sig dog efterhaanden, at Muskettens
Kaliber var for stort, og Geværet for ubekvemt at haandtere, og man begyndte
derfor flere Steder at nedsætte Kaliberet; navnlig var dette Tilfældet i Sverie,
hvor Gustav Adolf forandrede det fra ölødigt til 11 lødigt; idet han forlængede
Kolben, saa at den kunde støtte mod Skulderen, afskaffede han tildels Gaflen,
hvilken dog først fuldstændigt forsvandt i Slutningen af det 17de Aarhundrede;
han indførte Patroner og Patrontaske, ombyttede tildels Infanterigeværets
Luntelaas med Snaphanelaasen og forsøgte Indførelsen af den saakaldte
Svinefjeder, en lang Stødklinge, der kunde klappes ned langs Skæftet;
denne blev dog snart igjen afskaffet.
Den sidste Halvdel af det 16de og Begyndelsen af det 17de
Aarhundrede har, hvad Geværfabrikationen angaar, for os en særlig Interesse derved,
at det først er fra denne Tid, at dette Haandværk udvikler sig til større
Betydning og Omfang herhjemme; navnlig var dette Tilfældet under Kristian IV.’s
Regering, dels ved Danske, dels ved indkaldte Mestere. Af Bøssemagere fra
den Tid kan nævnes Tommer, Andreas Neithard, der bestyrede det af
Rigsmarsken Anders Bille anlagde Værk ved Broby i Fyen, og Peter Kalthoff, af
hvem der findes Arbejder, som ere udførte i det af Kongen indrettede
Værksted i Bygningen Sparepenge ved Frederiksborg Slot. Ved Kronborg
tilvirkedes Militærgeværer.
Omtrent 1640 opfandtes i Frankrig den saakaldte ældre Flintlaas,
der egentlig kun var en Forbedring af Snaphanelaasen; medens paa denne en
større Del af Laasemekanismen var anbragt udvendigt paa Laaseblikket, blev
paa førstnævnte Slagfjeder og Hane flyttede ind paa den indre Side deraf.
Denne Laas danner Gjennemgangsleddet til den nyere Flintlaas, der
opfandtes 1670, og som ogsaa kaldes fransk Laas eller Batterilaas; dens Hane,
der var adskilt fra Nødden, sad udvendigt paa Nøddens Axel. Fra nu af
begynder Striden mellem Luntelaasen og Flintlaasen, hvilken Strid i Slutningen
af Aarhundredet ender med Luntelaasens fuldstændige Afskaffelse.
Omtrent samtidigt med Opfindelsen af den ældre Flintlaas havde man i
Bayonne opfundet Bajonetten, som oprindeligt kun var et Slags Pig med en 1
Fod lang tveegget Klinge paa et Skaft af Træ, der indsattes i Geværets Munding;
det varede dog ikke længe, før man, ligeledes i Frankrig, opfandt
Dølle-bajonetten med den omtrent endnu brugelige Hylsebefæstigelse, og Geværet
blev fra nu af lige anvendeligt som Skyde- og Stødvaaben. Denne Opfindelse
havde tilfølge, at Piken, der endnu havde holdt sig som et uundværligt
Element i Infanterikampen, efterhaanden afskaffedes, først i Østrig, der snart
efterfulgtes af de øvrige tyske Stater, og derefter i de fleste andre
europæiske Hære.
De yderligere Forbedringer, gjennem hvilke Geværet ved en stadig
Formindskelse af dets Vægt til omtrent 9V2 Pund bliver fuldt krigsdygtigt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
