Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKYTSETS VIDERE UDVIKLING. 97
f
Mundingen enten jevnt eller oftere med Afsætninger paa et eller to Steder,
hvorved Kanonens Ydre deltes i to eller tre Stykker, Bagstykket,
Mellemstykket og Forstykket, som hvert for sig udgjorde en afkortet Kegle; omkring
Mundingen fik Metallet en Forstærkning, som kaldtes Hovedet. Paa Siderne
af Mellemstykket eller Bagstykket var der støbt to cylindriske Tapper, hvis
fælleds Axe stod tvers paa Løbets Axe, oftest noget lavere end denne, og
var anbragt saaledes, tæt foran Tyngdepunktet af Kanonen, at denne, naar
den hvilede paa Tapperne, tillige maatte understøttes under Bunden; paa
Oversiden af Mellemstykket var der gjerne paastøbt to Hanke til om fornødent
at hejse Kanonen i, og bag paa Bundfladen fandtes altid støbt en Knap eller
en Hank. Fænghullet var boret fra Kanonens Overside gjennem den største
Metaltykkelse ned til den bageste Ende af Løbet. I denne almindelige
Hovedform holdt Kanonen sig i Brug fra omtrent Aar 1500 i mere end 350 Aar,
kun at man i Tidernes Løb konstruerede dem snart med noget større
Løblængde, Metaltykkelse og Vægt, snart med noget mindre; de mere indgribende
Forandringer i denne Grundtypus, som man Tid efter anden forsøgte, kom
man alle bort fra igjen; en Kanon fra Aar 1850 er i alle væsentlige Træk
den selv samme Maskine som en Kanon fra Aar 1500.
Ikke desto mindre er det let nok at kjende en Kanon fra
Renaissance-tiden fra enhver yngre paa den Stil, som gaar igjennem dens ydre Forsiring;
fra Begyndelsen af det 16de Aarhundrede har man Afbildninger af Kanoner,
som udvendigt ere formede som et kanelleret Søjleskaft med korintisk
Kapitæl eller som et snoet Tov med et fantastisk Dyrehoved gabende over
Mundingen, ikke at tale om, at Kanonerne tidt vare otte-, ti- eller
tolv-kantede udvendigt, eller at Bundfladen ofte var formet som et Mandehoved,
et Løveansigt eller et Ørnehoved. Efterhaanden gjorde der sig dog en mere
ædruelig Stil gjældende i Kanonernes Ornamentering; man nøjedes med at
artikulere den ydre Flade med enkelte flade Baand, Rundstave og Hulkehler
samt forsire den med Vaabenskjolde, Ciffre, Løvværk, Emblemer og Indskrifter
i lavt Relief, hvilke Prydelser endda i Aarhundredernes Løb gik mere og mere
af Brug, især efter at man omtrent ved Aar 1750 begyndte at afdreje
Kanonerne udvendigt efter Støbningen. En Reminiscens fra gammel Tid har man
endnu deri, at Knappen paa Bundfladen kaldes Druen, fordi den fordum
forsiredes som en Drueklasse, lige som Hankene benævnes Delfiner, fordi de
modelleredes som saadanne.
I det 16de Aarhundrede brugtes Kanoner af alle Størrelser fra lx/2 og
2"s til 8"s og større Kalibre. Ved Midten af Aarhundredet opfandtes
Kaliberstokken, paa hvilken fandtes afsat Diameteren af Jern-, Bly- og Stenkugler
for alle brugelige Vægte i nürnbergske Pund, saa at man med denne
Maale-stok kunde maale i Kanonens Munding, hvor tung en Kugle den kunde
udskyde. Dog blev det først i det 17de Aarhundrede almindeligt at betegne
Skytset ved Kuglevægten, saa at man talte om en 20pds. Kanon, et
Stenstykke paa 12 Pd. Sten o. s. v. I det 16de Aarhundrede hjalp man sig ved
at henføre Kanonerne til et iøvrigt med stor Vilkaarlighed benyttet System
Opfindelsernes Bog. VH.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
