Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Karduser, Projektiler, Fængror
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARDUSER. PROJEKTILER. FÆNGRØR.
103
først paa Valpladsen godtgjorde, hvilken Nytte der lod sig drage af et sligt
bevægeligt Artilleri. Aar 1627 indførte han de af Oberst Wurmbrandt
opfundne saakaldte Læderkanoner, der bestode af et tyndt Metalrør med iskruet
Bund, haardt omviklet med Tovværk, hvorover der til Beskyttelse mod
Fugtighed var draget et Overtræk af brændt Læder; disse Kanoner, som alene
skjød med Kardætsker eller Skraa, viste sig dog snart ubrugelige, saa at
Gustav Adolf allerede efter Slaget ved Leipzig Aar 1631 ombyttede dem med
metalstøbte, men korte og lette 3pds. Kanoner. I Danmark indførte Kristian IV.
Aar 1628 6pds. metalstøbte Regimentskanoner, kun henved 12 Kalibre lange
i Løbet, og saa tynde i Metallet, at de kun vejede 60—80 Kugler, hvorfor
Løbet bagtil indsnevredes til et konisk Kammer; med en Ladning af 2 Pund
Krudt udskjød de Kugler og Kardæsker. Disse 6pds. Regimentskanoner maa
dog være bievne fundne for tunge at trække eller deres Kugler for besværlige
at føre med i tilstrækkeligt Antal; thi efter Aar 1650 benyttedes her i
Danmark ligesom i de fleste andre Lande 3pds. Regimentskanoner af 100—133
Kuglers Vægt, der i Begyndelsen ofte vare indrettede som »Kilestykker« til
Bagladning. Indtil efter Aar 1750 udgjorde disse lette 3pds. Kanoner det
bevægelige Feltartilleri, medens tunge 4pds., 6pds. og 12 pds. Kanoner samt
Haubitser medførtes i Feltparken for i aaben Mark at gjøre Tjeneste som en
Slags Positionsartilleri. Regimentskanonerne, som fulgte de andre
Vaaben-arters Bevægelser, kom ofte til at kæmpe paa ganske kort Hold og maatte
derfor være indrettede paa at skyde saa hurtigt som muligt især med
Kardæsker; medens man længe vedblev at lade de større Kanoner med løst Krudt,
Forladning af Hø eller Blaar og Kugle eller Skraasæk, brugtes der fortrinsvis
til Regimentskanonerne de omtrent Aar 1600 opfundne »gesvindte Skud«, ved
hvilke Krudtet var fyldt i en Kardus eller Pose af Pergament, Papir eller
omsider af uldent Tøj, hvilken Kardus var bundet til et Spejl, o: en Træskive
af samme Tvermaal som Kuglen; naar da tillige Kuglen eller Kardæsken,
o: en Blikbøsse fyldt med Smaakugler af Bly eller Jern, var fæstet til Spejlet,
udgjorde hele Skuddet et Legeme, som paa engang og hurtigt kunde føres
tilbunds i Løbet. Til yderligere Fremme af Skydningens Hurtighed indførtes
omtrent Aar 1700 Fængrøret, der var et med Krudt fyldt Sivrør, som foroven
havde en lille Trækop med en let fængende »Indfyring«; det var naturligvis
meget hurtigere gjort at sætte et saadant Fængrør i Kanonens Fænghul, end
for hvert Skud at fylde dette med Fængkrudt fra et Krudthorn.
Regimentskanonerne vilde ikke have kunnet følge Fodfolket ind paa de korte Afstande
fra Fjenden, naar de ikke havde skudt hurtigere end Infanteriets Musketter;
ved danske Forsøg omtrent Aar 1750 skal der med en 3pds. Regimentskanon,
som med sin Lavet vejede 950 Pund, og som betjentes af 5 Artillerister,
foruden 10 Infanterister til at trække den, være gjort 15 Skud i Minuten,
hvorved dog bemærkes, at naar der skulde tages ordenligt Sigte, maatte man
nøjes med halvt saa mange Skud.
Indtil omtrent Aar 1650 benyttedes Morterer og Stenstykker til at
udskyde runde Stenkugler samt Brandkugler, de sidste tillige til at skyde med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
