Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Haubitser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARDUSER. PROJEKTILER. FÆNGRØR. HAUBITSER.
105
ud af Kanoner, noget, som dog i meget lang Tid ikke vandt rigtig Indgang,
vel navnlig fordi man ved de dengang for Kanonerne brugelige, meget store
Krudtladninger altfor ofte fik Granaten slaaet i Stykker ved det voldsomme
Slag i Løbet. Stenkuglerne bleve helt fortrængte af Granaterne,
Brandkuglerne fortrængtes ligeledes, idet man ialtfald i deres Sted foretrak
Brandgranater o: hule Jernkugler med fire eller fem Huller i Skorpen og fyldte
med en lignende Blanding som Brandkuglerne; til at skyde ud af Kanoner
for at stikke Ild i Skibe, Træbygninger o. desl. brugtes stundom gloende Kugler,
o: sædvanlige Jernkugler, der varmedes i et aabent Baal eller i en Ovn, og
som, efterat Kanonen var ladet med Krudt og en forsvarlig fugtig Forladning,
førtes gloende ind i Løbet, hvornæst Kanonen blev afskudt paa sædvanlig
Maade; det var en gammel Opfindelse fra det 16de Aarhundrede, som dog
først ret kom til Ære ved den ypperlige Anvendelse der blev gjort af den
ved Gibraltars Forsvar Aar 1782.
De metal- og jernstøbte Granater, af hvilke de første dog snart gik
af Brug, vejede mellem l1,^ og 2 Gange saa meget som en Stenkugle og i
Reglen 6/i2 à V12 af hvad en Jernkugle af samme Tvermaal vejede. En Tid
lang — i Tyskland indtil for faa Aar siden — vedblev man at betegne
Stenstykkerne eller Haubitserne og Mortererne saa vel som de tilhørende Granater
eller Bomber efter Stenkuglens Vægt; fra Aar 1686 betegnedes Kalibrene for
disse Arter af Kasteskyts samt deres Projektiler her i Danmark efter
Granatens effektive Vægt, der regnedes for at være den dobbelte af Stenkuglens,
medens de Granater, som vare bestemte til at skydes ud af Kanoner, de
saakaldte Stykgranater, betegnedes ved det samme Pundetal som den tilsvarende
massive Jernkugle; fra Aar 1834 brugtes denne sidste Betegnelsesmaade her
i Landet for alle Granater. I andre Lande brugtes fra ældre eller nyere Tid
at betegne Granatskytset og Granaterne efter Tvermaalet i Tommer, tolvdelige
eller tidelige, eller i Centimeter; samme Størrelse af Bomber, som i Danmark
indtil Aar 1686 og i Tyskland indtil 1872 benævntes 25pds. (efter Stenvægt),
kaldtes i Danmark og Norge 1686—1834 50pds. (efter Granatvægt), i Danmark
efter 1834 84pds. (efter Jernvægt), i England 9"s (efter 12delige Tommer),
i Norge og Sverig efter 1831 7 "s (efter lOdelige Tommer) og i Tyskland fra
Aar 1872 23 Centimeters.
Stenstykker eller, som de efterhaanden hyppigere benævntes med den
gamle böhmiske Benævnelse, Haubitser vedbleve at være i Brug fra det 16de
Aarhundrede, men bleve dog først mere almindelige, efterat man i den sidste
Halvdel af det 17de Aarhundrede havde begyndt at lade dem skyde Granater.
I Reglen var det forholdsvis meget korte og lette Pjecer med et cylindrisk
Kammer til en lille Ladning af f. Ex. Vie eller Vis af Granatens Vægt; de
36pds. Metalhaubitser, som støbtes her i Danmark i Aarene 1677—1710 til
Armeens Behov vare saaledes kun 43Ai à 5 Kalibre lange og vejede kun
18—24 Gange Granatens Vægt. Fortrinsvis brugtes de som Belejrings- og
Positionsskyts, men idetmidste her i Danmark maa man tidligt være blevet
opmærksom paa, at de ogsaa med stor Nytte maatte kunne bruges tilsøs, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
