Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Morterer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
MORTERER.
dog de sædvanlige korte Haubitsers ringe Længde voldte Vanskeligheder ved
Opstillingen i Stykportene; fra Aarene nærmest før 1700 har man endel
danske originale Konstruktioner af 36pds., 50pds. og endog lOOpds.
Skibs-haubitser af Metal og af Jern, støbte i et med en flad Plade eller Fod, med
hvilken de hvilede paa en egen Slags Raperter; efter Aar 1700 greb man til
en anden Udvej, nemlig at give Skibshaubitsen udvendig Form omtrent som
en sædvanlig lang Kanon, men kun at give den et kort Løb med cylindrisk
Kammer, saaledes at Boringen i det hele ikke naaede længere end fra
Mundingsfladen omtrent til Tapperne, medens Pjecens hele bageste Halvdel var
massiv; disse for Danmark ejendommelige kanonlignende Skibshaubitser kunde
da affuteres i sædvanlige Raperter og opstilles i Skibenes Stykporte lige som
Kanoner; men i almindelig Brug kom de dog ingensinde.
For Mortererne bibeholdtes i Størstedelen af det 17de Aarhundrede
den ældre Form af saakaldte Hængemorterer, med Tapper omtrent paa Midten
efter Længden og med cylindrisk Kammer; i Formen havde de megen Lighed
med Haubitserne. Efter Aar 1600 benyttedes tillige en anden Form,
saakaldte Fodmorterer, støbte i et med en Plade eller Fod, mod hvilken Løbets
Axe gjerne dannede en meget stejl Højderetningsvinkel saasom 75 eller 80°;
det var nemlig slige store Elevationer, man maatte bruge, naar man
overhovedet skulde kunne vente, at de af Mortererne udkastede Stenkugler vilde
afstedkomme nogen Virkning mod de Hvælvinger, Bjælkedækninger o. desl.,
som de faldt paa. I det hele taget vare hine ældre Hænge- og Fodmorterer
temmelig let konstruerede, idet de i Reglen vejede 20—30 Gange
Stenkuglens Vægt.
Den Omstændighed, at de meget tungere Granater eller Bomber efter
Aar 1650 fortrængte Stenkuglerne og Brandkuglerne, førte i Aarhundredets
Slutning til betydelige Forandringer i Morterernes Konstruktion.
Nødvendigheden for at benytte overvættes store Morterkalibre saasom paa 300 eller 400
Pund Sten faldt bort; efter Aar 1686 støbtes der saaledes i Danmark og
Norge ingen sværere Morter end nogle paa 100 Pund Sten, eller, som de fra
den Tid benævntes, paa 200 Pund Granat. Med Granaterne kunde der kastes
sikrere og længere; man konstruerede derfor Mortererne med Kammere til
betydeligt større Krudtladninger end fordum, og ved Kastningen benyttede
man sig oftere af de Elevationer i Nærheden af 45°, som give den absolut
største Kastevidde, idet Bomberne, selv om de ikke faldt saa lodret, som man
fordum lod Stenkugler og Brandkugler falde paa Maalet, afstedkom ganske
anderledes eftertrykkelige Virkninger, dels paa Grund af den større Vægtfylde
dels paa Grund af Sprængningen. Mortererne kom af disse Hensyn til i
Reglen, om end ikke altid, at veje lige saa mange eller flere Gange
Granatens Vægt som fordum Stenkuglens Vægt. Løbets Længde gjordes dog
ikke meget større end fordum, oftest IV2—2 Kalibre, af Hensyn til
Bekvemmelighed ved Ladningen; men Kammeret indrettedes til at rumme et større
Kvantum Krudt. Det var ikke aldeles let at faa de forholdsvis store
Krudtladninger til at udvikle den attraaede Kraft i det korte Løb; det kunde let
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
