Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Nye Lavetkonstruktioner - Fremskridt i Artilleriets Benyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MORTERER. NYE LAVETKONSTRUKTIONER.
107
hændes, at ikke alt Krudtet var kommet i Brand end sige helt brændt op,
før Bomben for ud ad Mundingen; det var i den Tanke at raade Bod paa
denne Ulempe, at man fra Slutningen af det 17de Aarhundrede for en Tid
gik bort fra den simple cylindriske eller koniske Form for Morterens Kammer
og formede det sfærisk, ovalt eller pæredannet, saaledes at det med en noget
snevrere, cylindrisk Hals stod i Forbindelse med Løbet; hvad man paa denne
Maade vandt for Krudtladningens Kraftudvikling, var imidlertid i hvert Fald
kun ubetydeligt; derimod øgedes Paavirkningen saavel paa selve Morteren
som paa dens Underlag, ikke at tale om at Tilvirkningen af Morteren lige
som dens Betjening blev vanskeligere; efterhaanden kom man derfor igjen bort
fra hine kunstigere Former og vendte tilbage til de simplere cylindriske og
kegledannede Morterkammere. Hvad Morterernes ydre Form angaar, da gik
Hængemorteren ved Slutningen af det 17de Aarhundrede af Brug, idet det
blev Sædvane at flytte Tapperne helt bagud paa Kammerstykket, saaledes at
Morteren, naar den hvilede paa sin Stol eller Blok, maatte understøttes med
Kiler under Forstykket. De Morterer, af hvilke man fortrinsvis krævede
store Kastevidder saasom 5 eller 6000 Alen, især de som brugtes tilsøs eller
paa Strandbatterier, vedblev man at støbe paa Fod; for Kasteviddens Skyld
stillede man gjerne Axen under en noget lavere Heldning mod Foden end
forhen, f. Ex. under 45—65° Elevation; Foden gjordes ikke længere aldeles
flad paa Undersiden, men havde gjerne fortil en svær Klo eller Hage, som
traadte ned i en tilsvarende Fordybning i den Tømmerblok eller »Bro«,
Morteren hvilede paa; undtagelsesvis havde Morterfoden ingen Klo, men Tapper
paa Siderne, som hvilede i Tappelejer paa Broen, saa at man ved at stikke
store Trækiler ind mellem Broen og Foden kunde give Morteren en mindre
Elevation, end den, som dens Axe dannede med Foden.
I Lavetkonstruktionen foregik der ikke store Forandringer i Tiden
mellem Aar 1600 og 1750; kun brugtes der ofte til Regimentskanonerne den
saakaldte Limon- eller Kjærrelavet, som adskilte sig derved fra den
sædvanlige, at den ikke var til at protse eller hage paa en Forstilling, men paa
Rejsemarscher blev trukket som en tohjuls Kærre af en Hest, som var spændt
mellem to Træskagler eller Gaffelbomme, og som spændtes fra, naar Kanonen
skulde bruges. Paa Fæstninger og til Orlogs vedblev man at montere Kanoner
saa vel som Stenstykker eller Haubitser i Raperter, som gjerne havde to
Træaxler og fire Knubhjul. Hængemorterer og Tappemorterer affuteredes i
Stole, hvis Vægge alt fra Slutningen af det 17de Aarhundrede stundom støbtes
af Jern; hyppigere monteredes Tappemortererne dog paa massive
sammentømrede Blokke, i hvis øverste Flade der var dannet en Udhuling med et
jernbeklædt Tappeleje paa hver Side. Hvad endeligt Fodmortererne angik,
blev det efterhaanden Brug at stille dem paa en massiv sammentømret, lav
Blok eller Bro, som i Bombarderskibene igjen maatte stilles paa en saa vidt
muligt elastisk Opbygning af Tømmer og Tovværk, der naaede helt ned til
Skibets Bund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
