Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Jernkanoners Gjenindførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
JERNKANONERS GJENINDFØRELSE.
Efter Kielerfreden 1814 var det baade i Danmark og Norge højst
nødvendigt at erstatte det baade forældede og ved 7 Aars Krigstilstand
medtagne Artillerimateriel med nyt. I begge Lande gjorde man ved den Lejlighed
efter et af Sverig forud givet Exempel det Skridt, fuldstændigt at forlade
Broncen som Kanonmateriale, at lade alt Skyts stort og smaat støbe af Jern
ved de svenske Jernværker, som havde bragt Kanontilvirkningen op til et for
den Tid højt Standpunkt. Efter vidtløftige forberedende Forsøg indførtes
Danmark 1834 og følgende Aar et udmærket vel ordnet Jernskytssystem, der
for den væsenligste Del skyldtes J. S. Fibiger, senere Chef for Artilleriet,
og som omfattede følgende Kabibre af Kanoner, Granatkanoner og Morterer.
Kuglekanoner. Granatkanoner. Morterer.
6pds. vejede 795Pd. 12pds. vejede 780 Pd.
12pds. — 1570 - 24pds. — 1600 - 24pds. vejede 400 Pd.
24pds. — 4450 - 84pds. let — 4450 - 84pds. — 1370 -
36pds. — 7800 - 84pds. tung — 8550 - 168pds. — 2150 -
84pds. — 14400 - 168pds. — 10500 - 15 "s — 1700 -
Af disse 14 Pjecer er den 84pds. Kuglekanon først senere, Aar 1864,
føjet til Systemet og afveg derfor i det Ydre endel fra de øvrige;
Kaliberbetegnelserne for Granatkanonerne og Mortererne ere ganske de samme som
for Kuglekanonerne, saa at f. Ex. de 84dps. Granater, der paa det nærmeste
svarede til de gamle 50pds. Bomber, og lige som de øvrige Granater af
Systemet Aar 1834 vejede 2/s af Kuglens Vægt, altsaa 56 Pd., kunde bruges
til de 84pds. Kuglekanoner, de 84pds. lette og tunge Granatkanoner og de
84pds. Morterer; de 14 Pjecer vare saaledes af ialt kun 7 Kalibre. Ogsaa i
den Retning var Skytset systematiseret, at hver af Granatkanonerne var
konstrueret til at passe i samme Lavet eller Rapert som den Kuglekanon,
den stod nærmest i Vægt, ligesom de tre større Morterer passede i samme
Morterstol. De danske Granatkanoner maa nærmest stilles jevnsides med de
samtidigt i de fleste andre Lande brugte »lange Haubitser«, idet de ligesom
disse kun udskød Granater; men de adskilte sig fra dem derved, at de ikke
havde Kammer i Løbet, men havde dette dannet ganske cylindrisk lige som
de sædvanlige Kanoner eller »Kuglekanonerne«, som de til Adskillelse kaldtes;
i det Væsenlige vare Kugle- og Granatkanonerne ganske ens byggede, kun
vare de første tungere, 17—18 Kai. lange, med et Gods eller Jernførlighed
bagtil af 1 à P/4 Kai. og en Vægt af 130—217 Kugler, beregnede paa med
J/4 til 1/s Kuglevægt Krudt at udskyde massive Kugler, medens
Granatkanonerne kun vare 10—14 Kai. lange, 7/10—9/io Kai. tykke i Godset og
beregnede paa med V17—Vt Kuglevægt Krudt at udskyde Granater, hvorfor
de ogsaa kun veiede 53—102 Gange Kuglevægten eller 79—135 Gange den
effektive Granatvægt. Mortererne havde alle koniske Kamre; den 24pds.,
der skulde tjene som Haandmorter, var støbt i Et med en Fod og med Axen
under 45° Elevation; de øvrige vare Tappemorterer, den 15"s alene bestemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
