Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JERNKANONERS GJENINDFØRELSE.
115
til at kaste en Hagl af Stene eller Haandgranater. De 6pds. og 12pds.
Kuglekanoner samt de 12pds. og 24pds. Granatkanoner udgjorde det lette og
svære Feltartilleri, men brugtes tillige som Fæstnings- og Belejringsskyts,
hvortil iøvrigt den 24pds. Kugle- og den lette 84pds, Granatkanon saa vel som
alle fire Morterer særligt vare bestemte; de 84dps. og 36pds. Kugle- samt
de 168pds. og 84pds. tunge Granatkanoner vare alene bestemte til Armeringen
af Strand- og Kystbatterier. I sin Helhed kan Jernskytssystemet af Aar
1834 for sin Tid opstilles som et Exempel paa et udmærket vel
gjennem-tænkt og gjennemført Artillerisystem. — I Norge antoges efter Aaret
1815 følgende Sorter af Jernskyts, de fleste paa Foranledning af Felttøj mester
Borkenstein, hvilke dog ikke udgjorde noget saa konsekvent gjennemført
System, som det ovennævnte danske af Aaret 1834:
Kugiekanoner. Granatkanoner. Morterer.
6pds. vejede 345 Pd.
6pds. vejede 690 Pd. 12pds. — 800 -
12pds. — 1914 - 24pds. — 2315 -
18pds. — 3260 - 7"s ældre — 6740 - 7"s vejede 1300 Pd.
24pds. — 4255 - 7 "s nyere — 7800 -
Af disse 10 Pjecer var den 6pds. Granatkanon alene bestemt som
Bjergkanon, o: til Brug tilfjelds; Feltbatterierne, som alle vare ens udrustede,
havde 6pds. Kugle- og 12pds. Granatkanoner; de 12pds., 18pds. og 24pds.
Kuglekanoner, den 24pds. Granatkanon og den 7"s Tappemorter vare
Fæstnings- og Belejringsskyts, de 7"s Granatkanoner endeligt Kystskyts. De
norske Granatkanoner adskilte sig fra de danske, blandt andet derved, at
Løbet bagtil endte med et kegledannet Kammer for Krudtladningen.
I Modsætning til det danske Artilleri indførte det norske ligesom de
fleste fremmede Artillerier et i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede af den
engelske General Shrapnel opfundet Projektil, Granatkardæsken; det var en
Granat med meget tynd Skorpe, fyldt til omtrent samme Vægt som den
tilsvarende massive Kanonkugle med Bøssekugler og med en stundom i et
særegent Hylster anbragt Sprængladning, som kun netop var stor nok til at
sprænge Granaten; Tanken med dette Projektil var nemlig, at det paa sin
Flugt igjennem Luften skulde bringes til at springe tæt foran det Maal,
man vilde ramme, saa at Sprængstykkerne tilligemed de ifyldte Blykugler
ligesom østes udover Fjenden, saa at man paa større Afstande kunde opnaa
en Virkning, der lignede den, man paa kort Hold opnaaede ved Skydning
med Kardæsker. Der var dog mange samvirkende Aarsager til, at man ved
runde Granatkardæsker udskudte af Kanoner, Granatkanoner eller Haubitser
kun meget ufuldkomment opnaaede den attraaede Virkning; en Hovedbetingelse
for denne var, at Projektilet bragtes til at springe paa et nøje bestemt Punkt
af Banen, hverken altfor langt fra, eller altfor tæt ved Maalet; Brandrøret i
Granatkardæsken maatte være til at »tempere« nøiagtigere, o: dets Brændetid
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
