Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Uhrtilvirkningen i Schweits - Uhrmageriet i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 UHRTILVIRKNINGEN I SGHWEITS. UHRMAGERIET I DANMARK.
af 8 Millioner Kroner, medens Kantonerne Vand og Bern tilsammen tilvirke
300,000 Uhre til en Værdi af 7 Millioner Kroner; Schweits’ hele
Uhrtilvirk-ning beløber sig saaledes aarlig til 1,200,000 Stykker til en Værdi af 40 à
50 Millioner Kroner. Denne Industri beskjæftiger 60,000 Arbejdere.
Ogsaa Nordamerika har i de seneste Aar gjort store Anstrengelser
først for at gjøre sig uafhængig af Europas Uhrtilvirkning, derpaa for om
muligt at kunne finde Indgang paa det europæiske Marked, der allerede i
mange andre Industrigrene forsynes med udmærkede Varer fra den
transatlantiske Verdensdel. Disse Bestræbelser ere lykkedes over al Forventning,
og store Masser amerikanske Uhre findes allerede nu i Europa; de leveres
smukt og smagfuldt udstyrede, særdeles gode og til fabelagtigt billige Priser,
skjøndt Transport, Toldafgift og Forhandlerprovision sluger ganske betydeligt.
En enkelt Fabrik Giles, Wales & Co i Marion (Staten New-York)
beskjæftiger 500 Arbejdere og benytter en utrolig Mængde Hjælpemaskiner,
der tildels ere meget sindrigt udtænkte og i Stand til at levere en
forbavsende Mængde Arbejde.
Uhrmageriet i Danmark. Selvfølgelig er Danmark ikke et af de
Lande, hvori de ved Lodder eller Fjedre drevne Uhre vise sig tidligst. Det
tager Tid, inden de naa hertil, men saa tidligt ere de her dog, at Ribe
Domkirke, saa vidt vides, faar et »Sejerværk« Aar 1401. Saaledes kaldtes et
Uhr til helt ned i forrige Aarhundrede, og en Uhrmager en Sejermager; det
er det tyske »Zeiger« (af Zeigen), der har sneget sig ind i vort Sprog, et
Sejerværk (Zeigenverk) er et Værk, der ved »Visere« angive Tiden.
I det 15de Aarhundrede vare saadanne Værker Sjeldenheder, men i
det 16de forekomme de allerede hyppigere. Adelsmanden Knud Rud tilVedby
mister bl. A. toSejerværker i Grevefejden, og da Jørgen Brenner Aar 1586
beskikkes til Sejermager paa Kronborg, hedder det i Bestallingen, at han
ikke alene daglig skal stille det store Sejerværk paa Slottet, men ogsaa tilse
»alle de smaa Sejerværker«, som ere paa Slottet. Ved det 16de
Aarhun-dredes Slutning har Odense 6 Sejerværker. At eje et Uhr var dog endnu
kun Rigmands Sag, og en Uhrmager rangerede derfor højt, man tog Hensyn
til ham. Da Pesten Aar 1553 grasserer i Kjøbenhavn, er Christian III.
bekymret for, hvorledes det gaar Uhrmager Johan Guldsund, der sammen
med Steffen Sejermager gjør et stort Sejerværk til Kongen. De faa
Paalæg om at forlade Byen og arbejde i Farum. Er den her nævnte Steffen
Sejermager, der paa denne Tid synes at være en Begynder i Uhrmageriet,
den samme som Steffen Brenner Sejermager, der Aar 1563 faar
Bestalling som kongelig Sejermager, kan han for anden’ Gang tjene til at vise,
hvor stor Pris Datiden satte paa sine Uhrmagere. Frederik II. vil knytte
ham fast til sig og giver ham derfor et Hus paa Østergade under udtrykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
