Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Kunstlovene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
KUNSTLOVENE.
mere søger ogsaa Formen i sig at forene en mere eller mindre d)bt liggende
Betydning. Den sande Kunst maa dog passe vel paa, at det nye Element,
der fremtræder her, ikke tilriver sig en altfor fremtrædende Plads og maaske
endog gjør Stoffet og Formen den Rang stridig, som med Rette tilkommer dem.
Blandt de gamle Stile er det navnlig den ægyptiske, den græske og
den romerske samt de dermed beslægtede Arter, der ere af større Betydning
for os; blandt Middelalderens Stile er det den bysantinske, den romanske og
den gothiske; blandt den nyere Tids Stile Renaissancen, Cinque-cents, de
forskjellige franske Stilearter, samt de nyeste Stiliseringsforsøg.
Ægypternes Kunststil udmærker sig i Bygningskunsten ved sine
kolossale Masser, der aftage i Dimensioner opad, ved sin store
Sparsommelighed med udarbejdede Dele og en stor Mangfoldighed af Søjler, i hvis Sted
der ofte træder Menneskeskikkelser. Forbillederne til den altid
betydningsfulde Udsmykning toges fra alle Naturens Frembringelser. Lotos og Papyrus
træde navnlig i Forgrunden, ordnede paa mange forskjellige Maader; det
samme Motiv kommer uafladeligt igjen, men Indtrykket forhøjes ved en rig
Omvexling af Farver, en skematisk og konventionel Opfattelse af det hele.
Saaledes var Karakteren af denne Udsmykning, og hermed var der ogsaa
aabnet et rigt Felt for Kunstnerens skabende Virksomhed. Den Rigdom paa
Midler, der fandtes, forøgedes yderligere derved, at man gav det egentlige
Ornament et selvstændigt udsmykket Underlag, der i Almindelighed var dannet
af et sindrigt kombineret Net af geometriske Linier og Figurer, og saaledes
kunde man ved Anvendelse af samme Motiv frembringe aldeles forskjellige
Virkninger efter den forskjellige Maade, hvorpaa man lod det træde frem.
Den formrige Hieroglyfskrift var ligeledes et værdifuldt Hjælpemiddel for
Ornamentiken.
Assyrernes, Føniciernes, Jødernes og andre gamle østerlandske
Folkeslags Kunst er beslægtet med den ægyptiske, om end meget fattigere
end denne, og den ægyptiske Aands Indflydelse viser sig endogsaa endnu i
den græske Kunsts Udvikling.
I det solrige Grækenland, hvor en Livsanskuelse først antog klare
og bestemte Former, blev ogsaa Kunsten — ført tilbage til de simpleste
naturlige Forudsætninger — først beaandet af Skjønhedsbegrebet. Den
fuldkomment naive Opfattelse af dens Opgave udgjorde i og for sig ingen
Hindring, og lige som den skabte fordomsfrit, saaledes fik ogsaa dens Værker
det Præg af Frihed, der er den nødvendige Hovedbetingelse for Harmonien
og Formens Skjønhed; hvor som helst det forlangtes, gjorde
Hensigtsmæssighed, Alvor og Værdighed sig fuldt gjældende. Den græske Udsmyknings
Motiver bevæge sig endnu med Forkjærlighed paa Linieornamentets Omraade;
først senere optræder der jevnsides hermed Former fra Dyre- eller
Planteverdenen, der dog i deres Behandling ogsaa frembyde en fuldkomment
skematisk Karakter. Lotusblomsten f. Ex., som Grækerne laante fra den
ægyptiske Ornamentik, har ofte kun meget lidet tilfælleds med en Blomsterknop
og vil ikke virke paa anden Maade end den, at den ved sin Form giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
