- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
295

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Kunstlovene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KUNSTLOVENE.

295

Anledning til et ejendommeligt Liniemotiv, der lader sig gjentage paa en
behagelig Maade ved alle Slags Sammenstillinger. Lige saa ukunstlet som
den græske Stil er, lige saa taknemmelig viser det sig at den er hvor den
anvendes paa Guldsmedekunstens Omraade, og de Smykker, der ere bragte
frem for Dagens Lys ved Udgravninger i Egne, hvor der tidligere har staaet
græske Kolonier, vise, hvilken overordentlig Indflydelse den græske Ornamentik
har udøvet paa den romerske Udsmykningskunst. Denne ganske naturlige
Indflydelse gjør sig gjældende endnu i vore Dage, hvad der tydeligt nok
frem-gaar af den almindelige Iver, hvormed disse Levninger af antik Kunst blive
eftergjorte af vore Guldsmede.

Den e trur i ske Stil er meget beslægtet med den græske, men raader
dog ogsaa over mange selvstændige Elementer. Ved sin Strenghed og sine
Motivers Ukunstlethed adskiller den sig meget fra den yppige romerske Stil
og har været langt mere frugtbar for Guldsmedekunsten end den romerske.
Den overvejende rige Anvendelse af Akanthusornamentet, der gjør sig
gjældende i den romerske Stil, bliver for stiv og tung i Metaltekniken, navnlig
naar der er Tale om Metalgenstande, der skulle benyttes til Prydelser.
Ornamentet gjøres altfor legemligt, bliver Hovedsagen og virker derfor højst
uheldigt paa den Form, det kun skal tjene som smykkende Tillæg for.

Den middelalderlige Stil begynder med Kristendommens Hersken
og omfatter følgende Arter, der maa skjelnes fra hverandre: den ældste kristne
Kunst i Rom; den bysantinske Stil; den romanske og endelig den gothiske
Stil. Til samme Tid hører den muhamedanske Stil, der fortrinsvis uddannede
sig i Asien, Ægypten og Spanien, og hvis Element, ogsaa med Hensyn til
det rent dekorative, indvirkede paa den kristne Kunst.

Symboliken, der udgjør en fremtrædende Bestanddel i den kristne
Kunst, var en naturlig Følge af det Tryk, hvorunder de Kristne levede i de
første Aarhundreder, og som tvang dem til at holde deres Sammenkomster i
Grotter, Katakomber og andre skjulte Steder. Først udviklede der sig en
Billedskrift, der under Form af hedenske Billeder meddelte de Indviede den
nye Religions vigtigste Hemmeligheder, Udtryk for den mest glødende
indbyrdes Kjærlighed og de kraftigste Opfordringer til Standhaftighed. Denne
Symbolik har vedligeholdt sig lige til vore Dage; vi gjenfinde den i Korset,
der jo saa ofte forekommer paa vore Smykker, og navnlig i Kirkeprydelsernes
næsten stereotype Karakter.

Den bysantinske Stils øvrige Ejendommeligheder, hvoriblandt først
og fremmest maa nævnes en glimrende mangefarvet Mosaik, have kun i
Rusland forstaaet at vedligeholde sig nogenlunde.

Den romanske og den lombardiske Stil (det 8de og 9de
Aar-hundredes Bygninger) lige som ogsaa den normanniske Stil, som optræder
i det Ilte Aarhundrede ere beslægtede med den bysantinske Stil og udgaaede
fra denne. Skjøndt den normanniske Stil er at betragte som Oprindelse til
den gothiske, udviklede denne Kunstretning sig dog snart ganske selvstændigt
i Motivernes Behandling, idet den fra den hidtil herskende Rundbue gik over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free