Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Kunstlovene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
KUNSTLOVENE.
til Spidsbuen, hvorved dens Frembringelser naaede en Sirlighed, Lethed og
Dristighed, der kom Fantasien fortræffeligt tilpas ved Udsmykningen og ved
Bestræbelserne for at give den en rigere Afvexling. Men hvor betydningsfuld
den gothiske Stil end viser sig i Bygningskunstens Værker, i Møbelsnedkeriet
og i beslægtede Haandværksgrene, er dens Anvendelse i Guldsmedekunsten
dog meget indskrænket, netop paa Grund af dens mange Spidser og Hjørner.
En særdeles ejendommelig Stil, der med Hensyn til Tiden har sin
Plads her, er den saracenske, muhamedanske eller mauriske Stil, hvis
Ornament efter den Bygning, hvor det optræder i sin skjønneste Udvikling,
ogsaa kaldes Alhambraornam entet. Konventionelt formede, stiliserede
Gjenstande, navnlig Planteformer, fortrinsvis ogsaa geometriske Linier og
Figurer, der slynge sig mellem hverandre paa den mangfoldigste og
fantasirigeste Maade, rigt udsmykkede Skrifttegn og Inskriptioner, som oftest af
Koranen, Anvendelsen af livlige Farver og Forgyldning — det var de
Hjælpemidler, som benyttedes af denne Ornamentik, der i Uudtømmelighed staar
højt over alle andre. Derved at to, tre, undertiden endnu flere
Ornamentsystemer lægge sig oven paa hverandre, kun adskilte ved en plastisk eller
koloristisk Ejendommelighed, frembiinges der en Afvexling, som aldrig synes
at ville tage Ende, og som gjør den mauriske Ornamentik lige saa godt egnet
til Udsmykning af de største Lokaler som af smaa Gjenstande. Den har et
ejendommeligt Liv, thi derved, at dens forskjellige Systemer, der ere anbragte
over og under hinanden, efter Motivets Størrelse først fremtræde lidt efter
lidt for at gjøre sig gjældende, efterhaanden som Beskueren kommer nærmere
og kan opfatte Enkelthederne i det tilsyneladende Virvar, beskjæftiger den
Øjet i hvilken som helst Afstand og bereder det stadigt nye Overraskelser.
Den kristne Kunst fik i det Ilte Aarhundrede i Italien en livlig og
kraftig Udvikling; navnlig udviklede Ornamentet sig efter Giottos Tid paa en
meget selvstændig Maade. Det er denne Tid og dens Stil, som Navnet
Renais s ane e med Rette tilkommer, et Navn, som dog ofte urigtigt gives en
senere Kunstretning, den egentlige Cmçwe-eentø-Stilen (1500), saaledes som
den udvikledes i England og Frankrig. Denne sidste Stil, der navnlig blev
indledet af Benvenuto Cellini, men snart blev ødelagt af hans mindre
talentfulde Efterfølgere eller Efterlignere, grænser til det bizarre, medens derimod
den italienske Renaissance, der udgaar fra græske Former, som den rig paa
Fantasi forstaar at forene med Menneske-, Dyre- og Planteskikkelser,
opfylder alle Fordringer paa en harmonisk Udsmykning.
Ludvig XlV.’s Tidsalder udmærker sig ved en fuldstændig Brydning
med de klassiske Traditioner; den foragter i sin Stil den symmetriske
Uddannelse af Delene og søger at gjøre Virkning ved drastiske Lys- og
Skyggeeffekter, ved lunefuldt brudte Flader og Linier. Barokstilens Vildfarelser
træde endnu stærkere frem under Ludvig XV., da der blev drevet et stort
Misbrug med svulstige Reliefer af Skjolde, Guirlander m. m. samt en
Fremhæven af blanke Flader, noget, der nok kan være af god Virkning ved
visse Slags Sølvarbejder, men ganske vist ikke var det her; dette Misbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
