- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
355

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Møbelsnedkeriet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MØBELSNEDKERIET.

355

Møblerne fra de senere Kunstperioder, den senere Renaissance,
Rokoko-og Kejsertiden have mere eller mindre, ofte endog helt og holdent, mistet
den strenge Overensstemmelse mellem Delene og de ædle Konturer, der ere
ejendommelige for Renaissancen uagtet den Frihed, der indrømmedes
Fantasien. Derimod have de — ved dekorativt at anvende nye Stoffer, navnlig
Bronce og Forgyldning, Porcellænsindlægning, Mosaik m. m. — skabt nye
Effektmidler, der frembringe særdeles smukke Virkninger, hvor de benyttes
med kunstnerisk Smag.

Den Methode, der først anvendtes af Boule, den berømteste
afKunst-snedkerne paa Ludvig XVI’s Tid, og som gik ud paa at udsmykke Flader
med indlagte Ornamenter og Metal, Skildpadde, Elfenben o. s. v., fik en
særligt stor Indflydelse. Den Farvepragt, der kan opnaas ved en saadan
Sammenstilling af de mest forskjelligtartede Stoffer, skaffede Boulemøblerne en hurtig
Udbredelse, og de Exemplarer, der endnu findes i Behold fra denne Periode,
betales med utroligt høje Priser. Man arbejder endnu efter Mønstre fra denne
Tid, og dette Marqueterie, saaledes som dette ejendommelige Arbejde
kaldes, finder ogsaa en meget udstrakt Anvendelse ved Fremstillingen af
ganske smaa Artikler.

Hvad vore moderne Møbler angaar, tilvirkes den største Del af dem
efter almindeligt anvendelige Skabeloner, og heri ligger Aarsagen til den
Ensformighed og den Fastholden ved Former, som ikke altid ere hensigtsmæssige
og smukke, der i Almindelighed er karakteristisk for dem.

Møblerne, der ved deres Bestemmelse ere nærmest beslægtede med
Arkitekturens Værker samt ligeledes i deres vexlende Former staa i nøjeste
Forbindelse med disse, udkræve mere end alle andre Kunstflidsprodukter en
stilfuld Behandling. De brede Flader, der optræde her, give Ornamentet den
bedste Lejlighed til at udvikle sig, og de ydre Konturer opfordre direkte til
Anvendelse af Søjler, Buer o. s. v. Naturligvis gjælder dette kun om de
Møbler, der udstyres ud over det nødtørftigste; men disse skulle ikke alene
staa i Overensstemmelse med hverandre og deres Opgave, men fremfor alt
ogsaa med det Hus, hvis Bekvemmelighed og Hygge de ere bestemte til
at forhøje.

De fleste af vore Bygninger ere desto værre stilløse, og de kræve
derfor ikke Fastholden af nogen vis Stil i Møblernes Form, hvorfor
Kunstneren ogsaa har den største Frihed i Valget af denne. Imidlertid kan denne
Friheds Udarten til Vilkaarlighed blive i høj Grad skadelig. Den borgerlige
Bygningskunst Idefattigdom og Regelløshed med Hensyn til Møblerne har
bidraget i en meget væsentlig Grad til Smagens Fordærvelse, og det er først
den seneste Tid, der ved at vende tilbage til Renaissancen og ved at
gjen-optage gamle Motiver har søgt at skabe Formenhed og Formrenhed i de
Gjenstande, der ved deres Betydning for det daglige Liv udøve den største
Indflydelse paa den almindelige Smag.

Allerede paa Udstillingen i London Aar 1862 gav dette Forhold sig
bestemt tilkjende, og i endnu højere Grad var dette Tilfældet paa de følgende

23*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free