Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Møbelsnedkeriet - Kunstsnedkeriet i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
MØBELSNEDKERIET. KUNSTSNEDKERIET.
Udstillinger, hvor de fleste Kunstsnedkerifrembringelser bare Præget af denne
Smagsretning, der er saa frugtbærende navnlig for Møbler, og som tillader
en rig Udsmykning, ikke blot hvad Udskjæring angaar, men ogsaa ved
Anbringelse af Metaller og andre farverige Indlægninger. Den Rigdom af Stoffer,
som Kunstsnedkeriet i den sidste Tid har faaet til sin Raadighed ved den
Mængde ædle Træarter, der indføres fra Kolonierne, synes vistnok forførerisk
at lokke til at anvende altfor brogede Mønstre; men de dygtige Kunstnere
ville dog ikke lade sig rive med.
De Træarter, der fortrinsvis anvendes, ere Ibenholt, der enten
forarbejdes alene, og hvor de matte og polerede Dele afvexle med hinanden,
eller ogsaa — saaledes som det navnlig bruges i Frankrig — sammen med
andre farvede Træarter, navnlig Pæretræ til plastiske Udsmykninger, Eg til
matte, Valnød, Mahogni o. s. v. til polerede Møbler.
Naturligvis anvendes der ogsaa en Mængde andre indenlandske og
udenlandske Træarter. De smukkeste Mosaiker af forskjellige Træarter
udføres i Spanien og Italien.
Hunstsnedkeriet i Danmark. Medens der ikke i Danmark er bevaret
noget Arbejde, der afgjørende viser vor Oldtids Dygtighed i at behandle Træet,
tør det dog betragtes som sikkert, at den har havt en ikke ringe Færdighed
paa dette Omraade. Vi vide, at den kjendte Høvlen, og i Dronning Thyras
Gravhøj vedJellinge er der fundet mærkelige Brudstykker af udskaarne (flade)
Figurer. Føjes nu hertil, at Landets Beboere fra gammel Tid have forstaaet
at bygge vistnok endog ypperlige Skibe, og at de første her i Landet opførte
Kirker vare Trækirker, synes det afgjort, at man tidligt maa have haft øvede
Træarbejdere her. Skulde de have et særligt Navn, maa det vel blive Tømrere.
Hovedvægten laa paa Huset (eller Skibet) med dets faste Udstyr; hvad vi nu
kalde Indbo (løse Møbler), kjendte man mindre til. Hvad der saaledes
frembragtes, var imidlertid næppe alene kun raa Skjul mod Vind og Vejr, vi tør
antage, at hin Tids Tømmermænd efter Evne have udsmykket, hvad de
byggede, paa kunstfærdig Maade.
De saaledes udviklede Træarbejdere kora efter Kristendommens
Indførelse under gejstlig Indflydelse, og den efterhaanden i Kirkerne stigende
Pragt har formentlig fremmet Udviklingen. Der fordredes udskaarne
Korstole, udskaarne Altertavler for ikke at nævne udskaarne Kister og Skabe,
og flere saadanne, som endnu ere bevarede, bære Indskrifter, der vise, at de
ere forfærdigede af Præster. Som betydelige for sin Tid skulle nævnes
Korstolene i Roskilde Domkirke, der skrive sig fra Aar 1420, og dernæst Klavs
Bergs Altertavle i Odense og Hans Brüggemanns i Slesvig, begge fra
Begyndelsen af det 16de Aarhundrede.
Hvorvidt Korstolene i Roskilde ere gjorte af en Dansk eller en
Udlænding, vides der Intet om, men Klavs Berg var en fra Lübeck af Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
