Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Kunstsnedkeriet i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTSNEDKERIET I DANMARK.
357
Hans’ Dronning Kristine indkaldt Kunstner, og Hans Brüggemann er en
formentlig i Nederlandene og Tyskland uddannet Slesviger. Sydfra kom
Udviklingen til os, men det varede noget, inden den blev fuldt tilegnet her.
Medens Nordtyskland i det 15de Aarhundrede ved Siden af Tømrerne har
endog to forskjellige Slags Forarbejdere af Møbler nemlig Kistemagere og
Kontor- eller Panelmagere, forekommer der i Danmark og det endda først ind
i det 16de Aarhundrede kun en Art. Nordtysklands Kontor- eller Panelmagere
kaldtes ogsaa »Snyddeker«, fordi de forfærdigede Snitværk (d. e. udskaaret
Arbejde), og Danmarks Møbelforarbejdere optræde under Navnet Snedkere.
I Aarene strax efter 1500 se vi for Odenses Vedkommende, at det er
Tømmermænd, som bygge Huse, sætte Skillerum op, gjøre Trapper og Porte,
men at Borde, forskjelligt Snitværk og Fakler bestilles hos Snedkere;
Forholdene førte imidlertid sikkert med sig, at der ikke var stor Trang til
Snedkere, og disse vare derfor kun sparsomt tilstede. De kjøbenhavnske
Snedkere fik først Lavsartikler saa sent som 1554. Det almindelige Bohave
bestod væsentlig kun i Kister, Bænke og Borde, og det er først fra det
16de Aarhundredes Midte, at den indtrængende Renaissancë skaber en større
Luxus i saa Henseende, saaledes at det tidligere kun faatallige og for største
Delen i vedkommende Værelser faste Bohave ombyttes med talrigere og frit
bevægelige Møbler. Kongerne, Adelen, ja selv rige Borgere byggede nu udvortes
anselige Beboelser, og til disse krævedes nu et tilsvarende indre Udstyr. De
i f. Ex. Aalborg og Nestved endnu bevarede Bindingsværkshuse med udskaarne
Bjælkehoveder og andet ydre Snitværk ere dog væsentligt fra det 17de
Aarhundrede, men f. Ex. Voergaard i Jylland viser endnu, hvorledes Adelen
byggede i det 16de Aarhundrede, og Kronborg staar som et betydeligt Minde
om Frederik H’s mægtige Byggelyst.
Selvfølgelig blev Landets Snedkeri i ikke ringe Grad fremhjulpet
herved, men ligesom der paaviseligt foreskreves mange Møbler fra Tyskland og
Holland, saaledes tør det antages, at de fleste fremragende »Snedkere og
Billedsnidere«, som arbejdede paa de nævnte Bygningers Udstyr, vare
indkaldte fra Udlandet, væsentlig fra Tyskland. Det fremgaar af ikke faa Navne,
Bernt Skotte von Rostock leverer f. Ex. en stor Mængde udskaarne
Paneler til Salene paa Kronborg, og det fremgaar yderligere af Frederik H’s
Frygt for at afskedige de ved Slottet arbejdende Snedkere om Vinteren;
gjøres det, skriver han (Aar 1585), »skulle de eller deres Lige paa Foraaret
ikke saa vel være ved Haanden at bekomme«. Hvad der saaledes var lagt Grund
til under Frederik IL, udførtes videre under Kristian IV. Vi behøve i saa
Henseende kun at nævne Navnet Frederiksborg, og karakteristisk er det, at
der under denne Konge fremtræder en Række privilegerede Hofsnedkere.
Den nu fuldt udarbejdede for Danmark særlige Renaissance kaldes da ogsaa
i Almindelighed Kristian IV’s Stil.
Et i rig Gothik udskaaret Egetræsskab med Aarstallet 1480
(Kirkeskab fra Nørrebroby ved Odense) er opbevaret i Oldnordisk Museum, og paa
et ligeledes i Egetræ udskaaret Monstranshus fra Gimlinge ved Slagelse, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
