- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
383

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vognmageriet - Tilvirkningen af en Kaleschevogn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TILVIRKNINGEN AF EN KALESCHEVOGN

383

tyndt Brædt fugtes paa den ene Side og ophedes fra den anden, antager
det hurtigt en buet Form, saaledes at den fugtede Side bliver den konvexe.
Ved Indspænding kan denne Form bringes til at holde sig.

Medens Vognkassen gaar sin Fuldendelse imøde, sørger den egentlige
Vognmager og Smeden for Vognens Understilling. Hertil høre ogsaa
Hjulene. En Luxusvogns Hjul er et Arbejde, hvori Lethed og Styrke maa
findes forenede. Det er sammensat af Nav, Eger og Fælge; der anvendes
Drejebænk, Bor, Baandknive, Høvle m. m. til dets Tilvirkning. Indhugningen
af Hullerne til Egerne i Navet er et vanskeligt Stykke Arbejde, der udkræver
Dygtighed og et skarpt Øje, navnlig paa Grund af den ejendommelige skraa
Stilling, hvori Egerne komme til at staa i Navet. Den faste Forbindelse af
de mange Dele til et samlet Hele tilvejebringes først ved den Jernskinne
Hjulring, der lægges om Hjulfælgen. Smeden forfærdiger den af en
saa-dan Diameter, at den under almindelige Forhold ikke vilde kunne tvinges paa
Hjulet; for at dette skal blive muligt, lægges Hjulet med den fordybede Side
nedad paa et fast Underlag; Jernskinnen ophedes nu, og i denne Tilstand,
hvori den er videre end i kold Tilstand, lægges den hurtigt om Hjulet og
drives paa med Hammerslag. Efterhaanden som Jernet afkøles, bliver Skinnen
mere trang og omslutter derved Hjulet saa meget desto fastere. Denne
Fasthed forøges yderligere ved et Antal Jernbolte, der fra Ydersiden hugges
tværs gjennem Skinne og Fælge og skrues fast paa Indersiden. Tidligere
brugte man stedse at sammensætte Hjulfælgen af flere Stykker; i den seneste
Tid har man begyndt at forfærdige den af et eneste Stykke dampkogt Træ,
der er bøjet ved Anvendelse af stærk mekanisk Kraft.

De Indretninger, der anbringes under selve Vognkassen, og som skulle
tjene til at forene For- og Bagvognen samt til at bære Kuskebukken m. m.
ere af mange forskjellige Slags, og vi kunne derfor ikke her indlade os paa
en nærmere Beskrivelse af dem. Dels kunne nemlig Konstruktionsmaaderne
i og for sig være væsentlig forskjellige, dels kommer det her naturligvis
meget an paa, om den paagjældende Vogn er en Kareth, en Faeton o. s. v.,
lige som ogsaa paa om visse Dele ere af Træ eller Jern. For- og
Bagvognen forenes enten, saaledes som paa simple Kjøretøjer, ved en Bom
eller ogsaa, saaledes som paa Luxusvogne, ved selve Vognkassen.

Paa de moderne Kjøretøjer ere Axlerne som oftest smedede af Jern;
saadanne Axler ere ikke blot langt mere holdbare end Træaxlerne, men gjøre
ogsaa Vognens Gang lettere, da de foraarsage mindre Gnidning. Axlens
Tapper, det vil sige dens Ender, der gaa ind gjennem Hjulnavet, ere yderst
nøjagtigt rund- og glatdrejede, og lige saa fint er ogsaa det indre af de
tilsvarende Metalbøsser bearbejdet. Ved de to glatte Metalfladers Gnidning
mod hinanden, der yderligere fremmes ved Smørelse, faar Vognen en særdeles
let og behagelig Gang.

Fjedrerne ere naturligvis ogsaa en meget vigtig Bestanddel af en
Vogn; det er dem, der ved deres Spændighed optage de Stød, Vognen faar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free