Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Den almindelige Velstand og Lovgivningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
lidt efter lidt af de faktiske Forhold udviklede Love, hvorved der atter
tilvejebragtes ordnede Forhold.
Mærkværdigt nok udgik denne aandelige Nyskabelse fra et Land, hvis
indre Forhold netop vare i største Uorden, fra Frankrig, der efter at have
gjennemlevet den Richelien-Mazarinske Periode maatte bukke under for den
uundgaaelige Følge, en nationaløkonomisk Død. Det var Colbert, som,
efter at han var kommen i Spidsen for Finanserne, reddede Frankrig. Han
raadede Bod paa alle de Misligheder, som vare gaaede i Svang, han bragte
Handel og Industri paa Fode, forbedrede Samfærdselsmidlerne, afskaffede den
Told, som var betalt paa Grænserne mellem Frankrigs egne Provinser og
lagde en stor Indførselstold paa udenlandske Varer, for at Landets eget
Arbejde i Ro kunde udvikle sig. Han gik ud fra den Grundsætning, at man
nok bør kjøbe Raastoffer af Udlandet, men intet Arbejde eller i alt Fald saa
lidt som muligt; derimod bør man i Industriprodukter sælge det saa meget
Arbejde som muligt. Herved grundlagde han det første nationaløkonomiske
System, det saa kaldte Merkantil system.
Havde end dette System mange Egenskaber, som gjorde det skikket
til at være Midlet til en økonomisk Gjenfødelse, saa havde det ogsaa sine
Ulemper for saa vidt, som det ikke beskyttede Landmanden lige saa godt
som den Industridrivende og Kjøbmanden. Herved opstod mange Slags
Misforhold, som næppe vilde være bievne afhjulpne, hvis Colberts Aand havde
vedblevet at være den raadende. Under de følgende Herskere begyndte atter
Plyndrings- og Udsugningssystemet. Protestantforfølgelserne havde den
sørgeligste Indflydelse paa Industrien, thi de berøvede den dens flinkeste Arbejdere,
og da den, inden der var skaffet andre til Veje, paa ny blev betynget
med Skatter og Byrder, maatte den atter sygne hen, og med den Handel
og Kredit.
Hvilke Slutninger droge de statskloge nu her af? Industrien, Arbejdet,
sagde de, ere ikke i Stand til at bære Skatterne, og derfor er det unyttigt
at Staten beskytter dem, thi de forøge ikke dens Velstand. Derimod bør
Jordbruget understøttes, som Grundlaget for det materielle Liv; det alene
frembringer nye Rigdomme og vil kunne det i potenseret Grad, jo mere det
fremmes og begunstiges. Derved vil det ogsaa blive i Stand til at
tilfredsstille forøgede Skattekrav, og naar det trives, vil Handel og Næringsdrift
kunne hjelpe sig selv. Saaledes talte Fysiokraterne, og saaledes handlede
de ogsaa. Men den store Vildfarelse, hvori de befandt sig, idet de
fra-kjendte Arbejdet en Værdi, viste sig snart klart og tydeligt, thi den
almindelige Velstand vilde ikke skyde op med den Fart, som behøvedes til at redde
Frankrig ud af dets truede Stilling.
Det maa dog indrømmes, at Skylden for dette Uheld ikke alene laa i
de nævnte Principer; der var ogsaa en anden langt dybere liggende Aarsag,
for hvilken ikke engang Colbert kunde gjøre sig tilstrækkeligt rede.
»Arbejde« og »Penge«, disse to Udtryk ere som oftest bievne urigtigt opfattede.
Colbert selv havde endnu saa uklare Forestillinger herom, at han ansaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
