Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Den almindelige Velstand og Lovgivningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
597
Sammendyngning af myntet Metal for en Hovedfordring til en god
Statshusholdning.
Adam Smith, den berømte skotske Nationaløkonom, var den første,
som paaviste, at Penge i og for sig kun er et Middel til at tilfredsstille
Behovet, men at Penge aldrig selv kan eller bør gjøres til et Maal. Penge er
blot en Værdimaaler; enhver Handel er kun et Bytte af Varer, og Pengene
udtrykke kun Bytteværdien. Vi kunne tilføje: Besiddelsén af Penge er kun
Besiddelse af Arbejde, som deres Ejermand har udført for en eller anden,
eller som en anden har givet ham. For at samle mange Penge maa der
ganske vist udføres en tilsvarende Mængde Arbejde, men vil man vedtage
Bestemmelser, som ere egnede til at understøtte en saadan Sammenhobning,
maa man nødvendigvis vide, hvor Kilden skal søges, og det havde i alt Fald
det fysiokratiske System ikke indset.
Ikke Landbruget alene — siger Adam Smith — men ogsaa
Næringsdrift frembringer Bytteværdier, og det er ligesaa unødvendigt at beskytte den
ene som den anden. Udviklingens Frihed er det eneste Princip, som i
Længden virker velsignende. Enhver maa søge sit eget bedste, styrke sine Kræfter
i Kappestrid med andre og vil derved bedst selv udfinde, hvad han har at
gjøre for at grundlægge sin Velfærd. Herved sørger han ogsaa bedst for den
almene Velstand. Hvad Staten nødvendigvis behøver, maa dens Medlemmer
skyde sammen, og hertil, men ikke til mere, maa den enkelte bidrage i
Forhold til sine Indtægter. Hvis dette System gjennemførtes i alle Stater, vilde
alle Toldafgifter, alle Ind- og Udførselspræmier, alle Indskrænkninger af den
udenlandske Konkurrence falde. Thi Forbuds- og Beskyttelsessystemet er
altid en Gave til vedkommende Industridrivende, for hvilken han ofte viser
sig meget lidet taknemmelig, naar Omstændighederne en Gang tvingende
kræve Nedrivning af en Skranke, i Tillid til hvis Beskyttelse han har lagt
sine Dispositioner.
Denne Adam Smiths Lære om Bytteværdierne, om ubegrænset Frihed
for alle Næringsgrene uden Indblanding fra Statens Side, er bleven
Udgangspunkt for næsten alle nyere nationaløkonomiske Anskuelser.
Deraf følge alle de Friheder, Rentens, Nærings- og Handelsfrihed,
Ophævelse af de indirekte Skatter m. m., som i nogle Lande allerede
tildels ere gjennemførte, i andre tilsigtes indførte. Foruden den moralske
Vinding, som Samfundet høster ved Reformer af denne Art, en Vinding, som
ikke kan skattes højt nok, er ogsaa derved den rent økonomiske Velfærd
bleven forøget, hvortil endvidere kommer, at man ogsaa maa tage med i
Beregningen, at hele den betydelige Mængde Arbejde, som nu aldeles
ufrugtbart anvendes til at vaage over og forvalte disse forældede Indretninger, vilde
kunne anvendes til Frembringelse af Bytteværdier.
I Frankrig optog Say den Smithske Theori, ja gik endog i visse
Punkter videre end sin Lærer, thi han tilkjendte ogsaa det aandelige
Arbejde en Bytteværdi, hvad Smith ikke havde gjort, men hvad der har øvet en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
