Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Den almindelige Velstand og Lovgivningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
meget betydelig Indflydelse paa Patentlovgivningen og overhovedet paa Læren
om Beskyttelse for den aandelige Ejendom.
Spørge vi nu, i hvilken Udstrækning Smiths Lærë er bleven adopteret
i Virkeligheden, maa vi tilstaa, at Vanskeligheden ikke blot ligger i,
pludseligt og overalt — thi dette er en ueftergivelig Betingelse — at ophæve
Indretninger, som paa det mest inderlige ere voxede sammen med hele
Statsforvaltningen, men ogsaa deri, at den traditionelle Ængstelighed for det nye
søger at opstille Skræmmebilleder, der sædvanligvis ere hentede fra specielle
Tilfælde uden at have noget med de almindelige Forhold overhovedet at
gjøre, men som dog komme frem for at beskytte smaa personlige Interesser.
Frihandlere og Protektionister — under disse to Faner kæmpe Partierne —
strider det nye System med det gamle, som paa Colberts Tid var en Kilde
til Velstand for Frankrig, men som i det 19de Aarhundrede er en Hemsko
og Spændetrøje for Udviklingen.
Maa vi end indrømme, at det principielt rigtige ikke altid kan føres
ud i Praxis uden ved lidt efter lidt og gjennem Overgange at smelte det
sammen med det bestaaende, maa man dog søge at etablere saadanne
og ophøre med Beskyttelsen, saa saare den beskyttede er bleven i Stand til
at udholde en Konkurrence. For at sætte ham i Stand dertil turde en
suk-cessiv Nedsættelse af Beskyttelsestolden være det bedste Middel. Kan man
end saaledes ikke uden at begaa Uret mod den enkelte paa en Gang
ophæve al Beskyttelsestold, vilde dog lidt hurtigere Skridt henimod
Virkelig-gjørelsen af Ideen indenfor de enkelte Staters Omraade ikke medføre nogen
Ulempe for nogen af dem, som i mindste Maade kunde forringe de
umaade-lige Fordele ved Frihandelen, som vi nu engang maa bevæge os hen imod.
En bestandig Beskyttelse gjør en Industrigren svag og sygelig, og det vilde
være ubilligt at fordre af det hele Samfund, som maa anstrenge sig til det
yderste for hver i sin Kreds at følge med Fremskridtene, at det skal arbejde
for den enkelte, som paa Grund af Beskyttelsen ikke er nødt til at
anstrenge sig.
Nationaløkonomien stiller i Fremskridtets Interesse Fordringen om
økonomisk Frihed i Spidsen for sine Fordringer, idet den paastaar, at da
hver for sig bedst er i Stand til at afgjøre, hvad der er heldigst og nyttigst
for ham, maa Bestemmelsen heraf overlades til ham selv, forudsat at andres
lige gode Ret ikke bliver traadt for nær. Det skal derfor staa enhver frit
at vælge, hvor ban vil øve sin Virksomhed, hvilken Haandtering han vil drive,
og hvorledes han vil indrette den. Til disse Fordringer om Nærings- og
Bopælsfrihed kommer ogsaa Kapitalens Frihed, som dog slet ikke udsættes
for nogen Fare, hvis Staten tilkjendes Ret til at have Indseende med
saadanne offentlige Anstalter (Aktieselskaber, Banker, Jernbaneselskaber o. s. v.),
hvor den private ikke kan kontrollere, om de indgaaede Forpligtelser blive
opfyldte; endelig hører ogsaa her hen Handelens Frihed.
Opfindelsernes Historie kan opvise en Mængde sørgelige Exempler paa,
hvorledes Gjennemførelsen af sindrige Forbedringer ere bievne hindrede af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
