Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Den almindelige Velstand og Lovgivningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
599
Næriugs- og Handelsmonopoler, ja, flere end en Opfinder har maattet sætte
sit Liv til i sine Bestræbelser for at føre Menneskeheden et Skridt fremad.
De samme Laugsbestemmelser, som i Aarhundreder virkede saa velgjørende,
bleve efterhaanden under den fremadskridende Udvikling saa trykkende og
hemmende, at de holdt alle Forbedringer og al Fremgang tilbage.
Den nyere Tids Lovgivning kan ikke ganske gjøre sig uafhængig af
den Kortsynethed og selvmorderiske Egenytte, som endnu hist og her
behersker den store Hob; men den søger dog ved mere fri økonomiske
Indretninger at betrygge en uforstyrret Udbyden af Arbejdsprodukter af alle Slags
og gjør dermed Fremskridtet en særdeles vigtig Tjeneste. Hvor den fri
Konkurrence raader, der sørger og maa nødvendigvis enhver sørge for ikke
at komme tilbage med sin Fabrikation. Han henvender sin Opmærksomhed
paa, at hans Varer, baade hvad Mængden og Godheden angaar, have
Fortrinet fremfor alle andre, og han gjør sig Umage for at benytte Teknikens
nyeste Hjælpemidler og Videnskabens nyeste Erfaringer, ligesom han gjør
selvstændige Forsøg for mulig at finde noget bedre. Siden Retten til at
nedsætte sig, hvor man vil, ikke længere er begrænset, kan en Opfinder
udsøge sig det mest passende Sted for Gjennemførelsen af sin Ide, ligesom
han kan flytte, hvis ham synes, at en anden Plads egner sig bedre for
Tilvejebringelsen af Raastoffet og for hans Afsætning. Rentens Indskrænkning
til et vist Maximum, som maatte overskrides, vilde kun kunne anses rigtig,
hvis den Kapitalsøgende tillige havde faaet Sikkerhed for altid at kunne
paaregne at faa de Summer, han behøvede, mod denne Rentefod. Som
be-kjendt har Aagerlovgivningen aldrig kunnet opfylde denne Fordring, og lignende
Indretninger paa andre Omraader ere paa samme Maade hjemfaldne til
Forglemmelse.
I Almindelighed og saa godt som uden Undtagelse har Staten vist god
Villie til ved Lovgivning at hjælpe og fremme den økonomiske Udvikling,
selv om ikke de dertil valgte Midler altid have været de mest passende.
Hovedsagen er og bliver dog den almindelige Velstands Udvikling paa egen
Haand og af sig selv, og dens fornemste Faktorer gribe her med en
forunderlig harmonisk Samvirken ind i hverandre, idet den enes Blomstring
fremkalder en kraftigere Væxt hos de andre. Uden Næringsdrift i mere
udstrakt Betydning ingen Handel; men har denne udviklet sig til nogen
Betydning, afgiver den til Gjengjæld den kraftigste Støtte for det produktive
Arbejde. Uden Arbejde vilde Dannelsen af Kapital have været umulig; nu
er under forandrede Produktionsforhold Tilværelsen af Kapital en af de første
Betingelser for et frugtbart Arbejde. Man vilde kunne nævne en Mængde
andre Exempler paa denne Gjensidighed.
Paa intet Tidspunkt lader dette sig bedre paavise end i vor Tidsalder,
som man, maaske dog ikke ganske træffende, i Modsætning til Natural- og
Pengesystemets har kaldet Kreditsystemets Periode. Benævnelsen er sket
efter en mindre væsentlig Forskjel mellem disse Perioder, skjøndt der ganske
vist allerede i Bytteartiklerne i de tre: Tuskning med andre Naturalydelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
