Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Den almindelige Velstand og Lovgivningen - Vareproduktion, Maskinarbejde og Fabrikvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
(Naturalsystemet), Bytte mod Penge (Pengesystemet) og Bytte mod Løfte
om Penge (Kreditsystemet), principielt ligger et betydningsfuldt Fremskridt.
Vareproduktion, Maskinarbejde og Fabriksræsen. Langt dybere gaa
For-skjellighederne i Vareproduktionen og de deraf udviklede Handelsforhold,
eftersom de gjennem Overgange have uddannet sig til Masseproduktion.
Den industrielle Virksomhed er bleven ledet ind paa andre Baner; allerede
forlængst er det ikke mere de stedlige Fornødenheder men Verdensmarkedet,
som den har for Øje ved sine Spekulationer. Medens man tidligere kun
producerede, hvad man selv brugte, er nu næsten det omvendte Forhold til
Stede: man tilvirker, hvad man ikke selv behøver, og medens man for en
vis bestemt Artikels Vedkommende sørger for at tilfredsstille Hundreders og
Tusinders Behov, ere paa den anden Side Hundreder og Tusinder
beskjæf-tigede med at sørge for vore egne mangfoldige Fornødenheder. Denne til
det yderste drevne Fordeling af Arbejdet var en Skabning af Fabriksvæsen et
og fandt et overordentlig kraftigt Hjelpemiddel i Fuldkommengjørelsen af
Maskinerne. De høre begge sammen.
Maskinen gjør Gavn, idet den sparer mere Arbejde og Besvær, end
der kræves til at fremstille den eller holde den i Drift. Den tjener ikke
blot til i en vis Retning at forøge den menneskelige Kraft (motorisk Maskine),
men udfører ogsaa sine Arbejder med en vis Selvstændighed (Arbejdsmaskine),
om end Menneskets Tilsyn kræves. Maskinen arbejder ikke blot billigere
end den menneskelige Arbejdskraft, men er ogsaa mere udholdende, støt og
ikke sjeldent mere sparsommelig med Hensyn til Forbruget af
Arbejdsmateriale. Endelig gjør den ogsaa Arbejder mulige, som Menneskehænder
ikke vilde kunne udføre.
Allerede de Drivkræfter, som Menneskene efterhaanden have anvendt til
Maskinerne, udgjøre i og for sig et interessant Afsnit i Kulturhistorien. I
Øltiden vare Slaver og Husdyr de første Maskin-Motorer; senere anvendtes
Vindens og Vandets Kraft, og nu spiller Varmen og den derved frembragte
Damp Hovedrollen. Vand og Vind vare langt at foretrække for levende
Drivkraft, da deres Arbejde haves for saa godt som intet, men de kunne ikke
virke konstant. Varmen derimod lader sig bestandigt omsætte i bevægende
Kraft af enhver Styrke, skjøndt den ganske vist ikke haves uden Udgift.
Dens Arbejde er derfor ikke blot uafbrudt, men kan ogsaa, hvad Styrke
angaar, ganske indrettes efter Behovet i det specielle Tilfælde. Dens
Anvendelse er desuden ikke som Vandets eller Vindens indskrænket til visse
Steder, men er mulig overalt, hvor der haves Brændselsmateriale ved Haanden
i tilstrækkelig Mængde.
Maskinernes Indvirkning paa Arbejdsforholdene har ingenlude været
ugunstig, hvor meget end det modsatte er bleven paastaaet. Indførelsen af
en ny Maskine berøver ganske vist for en Tid endel Arbejdere deres
hidtidige Beskjæftigelse, men ved Udvidelsen af Arbejdsomraadet aabnes meget
snart nye og som oftest mere lønnende Erhvervskilder. Saaledes have f. Ex.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
