Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Vareproduktion, Maskinarbejde og Fabrikvæsen - Arbejdets Udbytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
601
Jernbanerne gjort de tidligere stærkt befarne Landeveje tomme, men Ejerne
af Kjøretøjer og Dragere have, om end paa anden Vis, dels middelbart dels
umiddelbart, ved Jernbanerne faaet langt mere Beskjæftigelse end forhen.
Kjøsel og Fragt betales nu næsten tre Gange saa højt som for 30 Aar siden.
Opfindelsen af Symaskinen har ganske vist erstattet saa og saa mange
tusinde Hænder, men efter at Syarbejdet faas for en billigere Pris, er ikke
blot Afsætningen bleven forøget, men Bestræbelsen efter Forfining er hurtigt
voxet. Det menneskelige Haandarbejde har til Udsmykning og en smagfuld ydre
Udstyrelse atter havt Brug for mindst den samme Arbejdsmængde, som det
havde før Symaskinens Opfindelse, men med den Forskjel, at der nu betales
en højere Arbejdsløn for det finere Arbejde.
Endelig har man talt meget om Fabrikdriftens »menneskefornedrende«
Arbejde, men man har her glemt, at Maskinerne netop befri Mennesket for
Arbejdets fysiske Byrde, idet de anvise det aandelige Element en omfattende
Virkekreds, og vi staa dog sikkert paa dette Omraade endnu kun paa
Dørtærskelen til en endnu større Fremtid. Hvad Værktøjet var for
Haand-værket paa Pengesystemets Tid, det ere nu Maskinerne bievne for Fabrikflidens
Præstationer. Man sammenligne Laasesmedens fordringsløse Værksted med
de kæmpestore Bygninger i en større mekanisk Fabrik, Hjemmevæverens usle
Stue med Salene i et Maskinvæveri, den tarvelige Spinderok med
Spinde-maskinerne i et mekanisk Spinderi, Pottemagerens simple Værksted med vor
Tids Porcellæn- og Stenvarefabriker, Plejlen med Tærskemaskinen, Robaaden
med Dampskibet, og der kan vel ikke være nogen Tvivl om, til hvilken Side
Vægtskaalen synker.
Arbejdets Udbytte. Vi have allerede vist, at et Folks Rigdom ikke
bestaar i at eje det størst mulige Beløb Penge o: myntede ædle Metaller,
Guld og Sølv, om end saavel de enkelte Individer som Staterne tidligere
befandt sig i denne Vildfarelse, hvorved der fremkaldtes de mest urimelige
Forhold. Vor Tid har ogsaa klaret Begreberne herom. Man indser
efterhaanden mere og mere, at kun Arbejdet giver Velstand, thi selv et Lands
naturlige Rigdomme erholde først derved deres Anvendelighed og Betydning.
Men for at give Udbytte behøver Arbejdet to Ting, først og fremmest Kraft,
mekanisk saa vel som intellektuel, og for det andet Tid. Den mekaniske
Kraft lader sig mest formaalstjenligt udvikle af Stenkullet ved Hjælp af
Dampmaskinen og af Arbejderens Muskler ved en sund og forstandig Levevis.
Den aandelige Kraft voxer med den stigende Dannelse. Nationaløkonomien
maa have Opmærksomheden henvendt paa alle disse tre Faktorer paa Grund
af deres store Værd.
Forraadet af Kul kunne vi ganske vist ikke forøge, men det staar dog
i vor Magt at forhale dets Udtømmelse ved at bringe Maskinerne til den
størst mulige Fuldkommenhed. At forøge sin legemlige Arbejdsevne og
samtidigt sit Velbefindende ligger for en stor Del i Menneskets Magt. Den
aandelige Uddannelse endelig skabes af Mennesket selv. Saa forskjellige nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
