Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Arbejdets Udbytte - Tidens Værdi - Arbejdets Deling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
end Kraftens Kilder og Former ere i og for sig, hænge de Maader og Midler,
hvorpaa og hvorved man kan beskytte dem og drage dem til Nytte, nær
sammen. Navnlig gjælder dette for de menneskelige Evners Vedkommende;
disses Uddannelse er derfor en af Nationaløkonomiens vigtigste Opgaver, og
vi ville derfor ganske kort betragte den i nogle Punkter. Arbejderens
Stilling beror herpaa, og Lovgivningen maa først og fremmest tage Hensyn hertil.
Tidens Værdi. Skal en vis given Mængde Kraft, lige meget om den
har naaet sit ideale Højdepunkt eller ikke, anvendes til at give det størst
mulige Udbytte, bliver, hvad Virkningen angaar, Tiden, hvori dette kan ske,
den vigtigste Faktor. Thi den menneskelige Kraft er i sit Væsen en saadan,
som bestandigt fødes paa ny og hurtigt maa opbruges, hvis den ikke skal
gaa tabt for stedse eller i det mindste for Arbejderen i den Retning, som
han antager for nyttig. En Dags Kost er, for saa vidt vi nemlig blot anse
den som Arbejdskilde, næsten bortødslet, hvis der ikke arbejdes den Dag.
Stenkullet taber ganske vist ikke i Værdi ved at gjemmes, men
Menneskeheden kommer derved først senere til at udnytte det Arbejde, som skal
frembringes derved.
Ikke i Tiden selv men i dens Anvendelse ligger dens Værdi. Den er
en Ejendom, som uophørligt glider os ud af Hænderne; den er en kostbar
Traad, af hvilken vi ved Arbejde kunne oprulle saa meget, vi ønske, paa
den Spole, vi kalde vor Ejendom, men som uden Naade løber sin egen Vej,
saa snart den flittige Haand undlader at omdreje Hjulet.
Den flygtende Tid kan kun fæstnes som Ejendom ved at forvandles
til noget, som har en varig Værdi, og jo mere varig denne Værdi er, desto
større er ogsaa Tilvæxten i Rigdom.
Arbejdets Deling. Paa en vis Tid at frembringe den størst mulige
Mængde Arbejdsprodukt er for Arbejderen saa meget des lettere, jo større
Duelighed han besidder og jo mindre Tid han taber ved Afbrydelse af
Arbejdet. Men Tabet af Tid beror paa den mer eller mindre indviklede
Beskaffenhed samt den større eller mindre Mangfoldighed af de Haandgreb,
Instrumenter og Fremgangsmaader, som maa anvendes til Fuldendelsen af
Arbejdet. Dueligheden maa i omvendt Forhold bero derpaa, thi det er klart,
at det samme Individ kan udføre et Arbejde ved højst forskjellige
Fremgangsmaader, men ikke lige godt ved alle i den korteste Tid. Den ene vil
fortrinsvis tilegne sig Færdighed i Drejning, den anden i Filning o. s. v. Hver
især vil kunne uddanne sig fuldkomment i en vis bestemt Retning, hvis han
udelukkende giver sig af hermed, men det vil højst sjeldent være
Tilfældet, at han ved et sammensat Arbejde egner sig til alle dets specielle
Dele samtidigt.
For at en Staalfjeder skal kunne fremstilles, maa Raastoffet fra store
massive Stykker forvandles til tyndt Blik; heraf udhugges Stykker af den
ønskede Størrelse, som derpaa forsynes med Fabrikstempel, og det hidtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
