Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Arbejdets Deling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
603
plane Metalstykke gives en buet Form. Endelig maa Fjedrene ogsaa farves,
slibes, bronceres, forsølves eller forkobres, fordeles i Gros og indpakkes.
Hvor meget af alt dette vilde vel nu en Arbejder, selv om han havde alle
nødvendige Maskiner til sin Raadighed, kunne naa paa en Dag, og fremfor
alt hvorledes vilde Godheden af den færdige Vare blive? Vilde den kunne
sælges til en saa billig Pris, som nu sker? Ganske vist ikke; men ved at
dele Arbejdet, saa at hver faar sin Part at udføre, som han særligt er øvet
i, naas det forbavsende Resultat.
Den samme Deling af Arbejdet findel’ Sted indenfor hele Fabriksvæsenets
Omraade. Hvorhen vi end vende vort Blik, ville vi finde talrige og
interessante Beviser paa, hvorledes man overalt har adopteret dette Delingsprincip.
I den Prisbillighed, som gjør, at stadigt flere Industriprodukter kunne
kjøbes af de Klasser, som tidligere ikke kunde tænke paa at anskaffe sig
dem, nyder det store Publikum Fordelen af den størst mulige Besparelse af
Tid ved Varens Tilvirkning i Forbindelse med den højst mulige Fuldendthed
i Udførelsen. Hvorledes vilde det saaledes være en Uhrmager muligt at levere
et Uhr til en lav Pris, hvis han selv maatte forarbejde Raastoffet og alle
Uhrets Bestanddele, og hvorledes vilde ikke hans Arbejde være beskaffent.
Man hører ikke saa sjeldent beklage, at Fabrikarbejderne atter og
atter maa udføre det samme ensformige Arbejde, og at han, som det
hedder, derved fornedres til at blive en Maskine; men er Æltning af Kalk,
Mejning af Sæd eller Tærskning maaske mere oplivende og aandsdannende
Arbejder? Ofte har man derimod havt Exempler paa, at netop den stadige
Opmærksomhed paa hans Maskine hos den tænkende Arbejder har fremkaldt
nyttige Forbedringer. Man erindre saaledes Fabrikdrengen Humphrey Potter
og hans snilde Opfindelse (s. 3die Bind Pag. 567). Ligeledes er i
Bomuldsspinderierne mange af de vigtigste Forbedringer ved Maskinerne udtænkte af
de dermed beskjæftigede Arbejdere.
Hvorom alting er, kan Fabriksvæsenet ikke stryges ud af vort sociale
Liv, og af hvad vi have sagt, vil det indlyse, at en Vare bliver bedst og
billigst tilvirket ved Anvendelse af den mest udviklede Deling af Arbejdet.
Men den Gevinst, som heraf tilfalder den arbejdende, under hvilken
Benævnelse vi ogsaa indbefatte Kapital, Driftsomkostninger og alle Udgifter
overhovedet til Driftens Fremme, maa være større end den, som det
tilsvarende Haandværk nogensinde kan haabe at faa af Kjøberen. Spørgsmaalet
bliver altsaa blot det: hvorledes dele de to Personer, som forene sig om
Udførelsen af Arbejdet, det Overskud, som bliver tilbage, efter at
Omkostningerne ved Raastoffets Indkjøb, Rente, Amortisering o. s. v. ere bievne
dækkede, og som tilfalder Arbejdsgiveren i Form af Gevinst, Arbejderen som
Arbejdsløn. Svaret derpaa giver sig selv. Arbejdet vender sig derhen, hvor
det betales bedst. Arbejdsgiveren forstaar at opsøge saadanne Pladser, hvor
Arbejdet betales under Gjennemsnitspris, og drager det til sig ved Løfte om
en noget højere Løn. Den Gevinst, som han maaske en Tidlang, saa længe
han er ene om det, tager ind, bliver dog snart paa Grund af Konkurrencen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
