Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Arbejdets Deling - Arbejderboliger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
en Spore for andre til at lægge sig efter den samme Industri. Derved gaar
Varens Pris ned, og dermed gaar ogsaa endel af Gevinsten tabt, men en
anden Del deraf vil tilfalde Arbejderen, som nu, da han bliver søgt fra flere
Sider, ogsaa kan stille sine Fordringer højere.
Ganske vist kan Haandværksarbejderen stikke hele Gevinsten i sin
egen Lomme; han vil dog aldrig faa sit Arbejde saa godt betalt som Fabriken,
da hverken hans Kræfter eller Tid kan gjøres saa frugtbringende som dennes,
ja, han kan ikke engang opnaa en Gevinst, der er lige saa stor som den
Andel, Fabrikarbejderen i Almindelighed fordrer og faar som Arbejdsløn.
At Arbejderen for at kunne udbyde sit Arbejde paa det for ham
fordelagtigste Sted maa have fuldkommen Frihed til at gaa og komme, som han
vil, er naturligt; men desuagtet har der dog flere Steder, saaledes f. Ex. i
Tyskland, helt ind i vore Dage været lagt Baand paa denne naturlige Frihed.
Naar nu Arbejderen har fuld Betryggelse for sin Ret til at anvende
sin Kraft og Duelighed, saaledes som han bedst synes, beror det kun paa
ham selv at finde en passende Løn for sit Arbejde og saaledes berede sig
et tilstrækkeligt. Udkomme. Husholdningsforeninger gjøre det muligt for ham
at stille sig jevnsides med Kapitalen med Hensyn til Anskaffelsen af
Livsfornødenhederne. Forsikringsanstalter betrygge hans Families Fremtid.
Arbejderne bør derfor kraftigt støtte disse Anstalter, der ligesom de andre
Institutioner for Arbejdets Selvhjælp understøttes af Staten og Kapitalen,
navnlig af selve Fabrikanterne, for hvem det ingenlunde kan være ligegyldigt,
om deres Arbejdere leve under sunde og tilfredse Kaar eller ikke.
Arbejderboliger og Forbedringer ved samme have allerede for længst
været Gjenstand for Overvejelser fra forskjellige Sider. Saavel Kommunerne
som Fabrikanterne ere lige interesserede i det Problems Løsning: at skaffe
Arbejderen sunde og billige Boliger.
Man har forsøgt i de stærkt befolkede Fabrikstæder at indrette store
Huse til Arbejderne, men Kaserneringssystemet har mange Ulemper, Ingen
af Lejerne har nogen Interesse for den fælleds Bygning, og Renlighed og
Husets Værd overhovedet lider derved. Paa Grund af Sammenhobningen paa
et snevert Rum fordærves Luften, og navnlig Børnene lide derunder. Man
søger derfor flere Steder at gjøre Arbejderen til Ejer af det Hus, han bebor,
ved at han gjennem længere Tid sammensparer Kjøbesummen. Dette bliver
atter gjort ham muligt ved, at han ikke betaler Leje men kun en lav Rente
af Kapitalen og aarlig et Afdrag, indtil Kjøbesummen er erlagt. En
passende og sund Indretning samt Billighed ere de Hovedbetingelser, som først
og fremmest maa komme i Betragtning ved Opførelsen af saadanne Boliger.
Ved første Øjekast kunde det synes, som om der i store Byer som
Paris, London, Manchester o. lign, ved Opførelsen af disse Bygninger maatte
tages andre Omstændigheder i Betragtning end i de mindre, hvor Pladsen
ikke er saa indskrænket. Dette er imidlertid ikke Tilfældet, og overalt er
Midlet det samme: at gjøre Boligen til Arbejderens Ejendom. Paris’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
