Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Arbejderboliger - Arbejdets Selvhjælp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
605
nyeste Historie giver det bedste Bevis herpaa. Da Napoleon III. lod de
gamle Arbejderkvarterer paa Montmartre, ved Porte St. Denis o. s. v. nedrive,
anlagde de brede Boulevarder og den store, statelige Park Buttes de
Chau-mont; da man fjernede de taarnhøje, indeklemte Huse, hvor Luft og Lys ikke
kunde faa Adgang, og som stode der som en Skandale for det 19de
Aarhundrede i Verdens smukkeste By, troede man at gjøre Arbejderen en uhyre
Tjeneste. Men Følgen af de nye og smukke Anlæg blev modsat den tilsigtede.
Med Forbedringerne stege Ejendommene naturligvis betydeligt i Værdi, men
Arbejderne, der kun vare Lejere, fik kun denne forøgede Værdi at føle i
Form af Paalæg paa Lejen, og de bleve derfor fordrevne fra deres hidtidige
Opholdssteder. Det samme Forhold vil indtræde overalt, hvor Grundenes
Værdi forøges paa saadan Maade. Arbejderboliger maa derfor helst være
Ejendom og maa da hellere ligge noget fjernere fra Stadens Centrum.
Hvorledes denne Opgave lader sig gjennemføre, ses i Fabrikbyen Mühlhausen
i Elsas, hvor der findes et Aktieselskab, som har stillet sig den Opgave at
bygge Arbejderboliger og sælge dem til Arbejdere uden at beregne sig andet
end en rimelig Rente af den i Foretagendet anbragte Kapital. Dette Selskab
blev dannet i Aaret 1853 med en Aktiekapital af 300,000 Francs og havde
i Aaret 1866 opført 800 Huse. Arbejderne dersteds fattede snart Fordelene
ved selv at være Ejere af deres Boliger, og man behøver næppe at gjøre
opmærksom paa, hvorledes Selvfølelsen, Sparsommelighed og andre Dyder
hæves ved at arbejde hen mod et Maal, der bringer den, der naar det, i en
forholdsvis uafhængig Stilling; Arbejderen skaber sig derved et sundt og
lykkeligt Hjem, og Glæden ved at have sit eget Hus afholder mangen en fra
Svir og Sværm, som han let fristes til, naar Hjemmet er lille og usundt.
I vort Fædreland, hvor Fabrikdriften ikke spiller nogen særlig
fremtrædende Rolle, og hvor derfor »Arbejderspørgsmaalet« desværre ikke er
traadt tilstrækkeligt frem i Forgrunden, have vi dog flere saadanne
Institutioner, der gaa ud paa at skaffe Arbejderne sunde og hyggelige Boliger. Vi
skulle her kun nævne: Lægeforeningens Boliger, hvis Opførelse blev
foranlediget ved Koleraepidemien Aar 1853. Der findes ialt 30 Længer, som
bebos af c. 2,700 Individer, og ^Arbejdernes Byggeforening stiftet Aar
1865 af Burmeister og Wains Arbejdere. Denne Forening har opført en
betydelig Mængde Huse, som fordeles blandt Medlemmerne ved Lodtrækning,
saaledes at den vindende faar Ret til ved maanedlige Afdrag at erhverve
vedkommende Hus til fuld Ejendom. Ethvert Medlem betaler 2 Kr. i Indskud
og forpligter sig til at betale 35 Øre ugentlig i 10 /Var. Han faar da Rente
udbetalt af sin indskudte Kapital, som han ved Dødsfald, eller naar han har
været 10 Aar i Foreningen, kan fordre fuldt tilbagebetalt.
Arbejdets Selvhjælp. Arbejdet har, forsaavidt det ikke tilhører det rent
aandelige Omraade, utvivlsomt Egenskaben af en Vare, og det tilkommer
derfor udelukkende Arbejderen efter eget Skøn at taxere det saaledes, som
ham bedst synes. Staten kan ikke uden skadelige Følger gribe ind i dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
