Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samfærdselsmidlerne - Jernbaner og Jernbanebygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
JERNBANER OG JERNBANEBYGNING.
Ten brink brudte i Stedet for Chamotteskærme et Vandkammer af
Kobber, som var forbundet med Kjedelrummet; herved bliver en Del af
Straalevarmen fra Ildstedet benyttet til at fremkalde Damp,* men da de med
hinanden forbundne Dele let blive utætte, have de forskj ellige Former af dette
Vandkammer ikke fundet varig Anvendelse.
Den Udkasten af Gnister, som, navnlig naar der benyttes et let
Brændselsmateriale og stærk Anvendelse af Blæserør, allerede har foraarsaget
saa mange Skovbrande, er nu næsten ganske fjærnet. De første Apparater
bestod af Sigter, som enten bleve fastgjorte paa Skorstenen eller i
Røg–kammeret. Disse Sigter bleve let forstoppede og hindrede Trækket.
Mar-tikke afhjalp denne Ulæmpe ved at erstatte Sigten med en Del Kjæder, der
hang eller laa lige ved Siden af hverandre og rensede sig gjensidigt, idet de
bleve satte i Svingninger af den udstrømmende Damp. Klopsch sammensatte
Sigten af parallele Stænger, som med Mellemrum blev sat løst ind i to Ringe
af Fladjern, saaledes at der fremkommer en kegleformig Kurv, der hænges
op i Kjæder og aflukker den nederste Del af Skorstenen fra Røgkammeret; i
Midten af den staar Blæserøret, hvor igjennem Dampen fra Cylindrene stødvis
slippes ud, og ved hvis Virkning Ilden navnlig bringes til at blusse. Ved
disse Stød af Dampen og ved Lokomotivets Bevægelser opstaar der
Svingninger, hvorved Kurven stadigt støder mod Blæserøret og Stængerne rystes i
deres Huller; men en saadan Rysten er det bedste Middel til at fjærne Soden.
En stor Mængde Gnistfangere lede Gnisterne og de omflyvende smaa
Kulstykker bort fra deres Vej, hvorved de blive fugtede af Dampen, der strømmer
ud af Blæserøret, og fører dem til særlige Opsamlingsrum; dette bevirkes f. Ex.
i Klein s Skorsten ved Hjælp af krumme Skovle, der ere stillede i Form
som en Vindeltrappe og give Kuldelene en større Centrifugalkraft end
Røggasserne.
Bespisningen af Lokomotivkjedelen med Vandforraadet, der føres
med i Tenderen, der ofte efter Kirchwegers og andres Principer blev ophedet
af den afgaaende Damp og samtidigt bevirkede dennes Kondensation, skete
tidligere næsten udelukkende ved Hjælp af Stempelpumper, som bleve drevne
af selve Axerne; til Understøttelse for dem og i Nøds Tilfælde var der paa
Lokomotivførerens Plads opstillet særlige Damppumper. Alle disse Pumper
med de tilhørende Rørledninger vare meget udsatte for at fryse. Da opfandt
Giffard i Aaret 1858 de saa kaldte Injektorer, Dampstraaleapparater, som
opsuge Vandet og drive det ind i Kjedelen, blandet med den kondenserede
Damp. De ville blive nærmere beskrevne, naar vi i det følgende Afsnit
omtale Dampmaskinen; her skal kun endnu bemærkes, at forskjellige Opfindere
have bidraget væsentligt til at gjøre disse Apparater, der navnlig ere saa brugbare
for Lokomotiverne, saa simple og fuldkomne, som de nu ere.
Naar der skal kjøres paa Kurver er det fordelagtigt at give
Lokomotivernes Axer en saadan Bevægelighed, at Hjulene af sig selv føje sig
efter det bueformede Spor. Om end saadanne bevægelige Axer allerede bleve
anvendte i 1851 til Sommerringbanen, saa ere de dog bievne væsentligt
for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
