- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
119

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samfærdselsmidlerne - Jernbaner og Jernbanebygning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JERNBANER OG JERNBANEBYGNING.

119

bedrede. Det blev saa meget mere nødvendigt at tage Hensyn til stærke
Kurver, som det paa de Bjergbaner, der ere byggede i den nyere Tid, stedse
blev vanskeligere at undgaa saadanne, og Bevægelighed af Axerne er netop
ved Lokomotiver med flere sammenkoblede Drivaxer af den største Vigtighed,
thi paa saadanne Baner skal der altid paa samme Tid overvindes stærke
Kurver og en stærk Stigning. Saaledes sondrede man Drivaxerne i to Grupper,
hvoraf enten hver for sig blev dreven af egne Dampcylindre (Fairlie,
Günther, Meyer), eller den anden Gruppe af den første ved Hjælp af Tandhjul,
der laa i Midtlinien af Lokomotivet (Engerth, Fischer von Röslerstamm)
eller ved Hjælp af Mellemdrev (Fink). Den sidste Indretning er vist i
Fig. 92. Den bageste Ende af Maskinrammen, som indeholder den forreste
Gruppe Drivaxer, der ere koblede sammen med Styrestænger, og den forreste
Ende af Tenderrammen ere forbundne med hinanden ved en Drejebolt.
Tender-rammen indeholder den bageste Gruppe Drivaxer og bærer ved Hjælp af en

Fig. 92. Lokomotiv efter Finks System.

Glideflade en Del af Lokomotivets Vægt. Mellemaxelen er forskydelig paa
den forreste Ende af Tenderrammen og med Stænger saaledes forbunden med
den forreste Drivaxe, at den altid maa holde sig parallel med samme, medens
den dog kan indtage en lidt skæv Stilling mod den neden under liggende
Tenderaxe. Drivkraften bliver overført ved Styrestænger, og de ved disse
sammenkoblede Drivaxer rotere med lige Hurtighed, hvad enten Lokomotivet
kjører paa en lige Strækning eller paa en Kurve. Weidknecht har uddannet
disse Hjælpeaxer videre, idet han gjorde dem i to Dele.

Den mest betydningsfulde ny Opfindelse ved Lokomotiver er Anvendelsen
af Expansion i flere Cylindre efter Wolfs System; den blev først udført af
Mallet saaledes, at der paa den ene Side blev anbragt en lille, paa den
anden en stor Cylinder. Under den ordinære Kjørsel gaar den lille Cylinders
Spildedamp over i den store som effektiv Damp, efter at den først
er strømmet igjennem det rummelige Forbindelsesrør. Man har altsaa opnaaet
det samme, som paa fast staaende Maskiner betegnes ved Compoundmaskine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free