Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Signalvæsen, Redningsvæsen og Hygiejne - Hygiejne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
HYGIEJNE.
Æg høre til de vigtigste Fødemidler; de have en høj Næringsværdi og
besidde det store Fortrin, at de ikke kunne forfalskes. Man fortærer Æggene
af alle Slags Hønsefugle, endvidere Gaase-, Ånde- og Fiskeæg. Hønseægs
Godhed kan prøves ved at lægge dem i en 5—10 Procents Kogsaltopløsning,
hvori de synke, hvis de ere gode. I andre Verdensdele ere Æggene af
Strudser, Skildpadder, Slanger og Krokodiller yndede Næringsmidler for de
respektive indfødte. Kaviar er den saltede Rogn af forskjellige Fisk, i
Særdeleshed af Støren; den meste Kaviar, der faas i Handelen, er imidlertid
tillavet af Kabliaurogn i Tyskland (Elbkaviar), der staar langt under den
ægte russiske. Man har ogsaa fundet paa at konservere Æg; en af de
Maader, man benytter, er at anbringe Æggets Indhold paa et endeløst
roterende Klæde, hvor det tørres ind ved en saa lav Temperatur som muligt;
derefter skrabes det indtørrede Æg af og pulveriseres. Saadanne Æggepulvere
forekomme i Handelen med forskjellige Tilsætninger, men de blive meget let
fordærvede.
Af de vegetabilske Fødemidler indeholder Kornet i et uopløseligt og
uspiseligt Hylster en Blanding af Næringsstoffer, som ligner Mælkens. Blandt
alle Kornsorter frembyder Hveden de bedste Forhold med Hensyn til
Fordelingen af Næringsstofferne.
Indhold af Æggehvide: af Stivelse:
Hvede.............14 °/o 56°/o
Rug...............13 - 51 -
Byg...............12 - 48 -
Havre.............11 - 59 -
Boghvede.......... 8 - 50 -
Majs ..............14- 77-
Ris.............. 6- 86-
Hvededyrkningen tiltager derfor ogsaa i alle Lande, medens det
Om-raade, hvor de øvrige Kornsorter avles, stadigt bliver mindre. Den Form, i
hvilken Kornets Mel nydes, er Brød. Maaden, hvorpaa dette fremstilles, er
imidlertid langt fra at svare til de Fordringer, man kan stille paa let
Fordøjelighed, Velsmag og Bevarelse af de Kornsorters Næringsværdi, som
anvendes der til. Ved Udskilning af Kliddet og dermed en stor Del af Glutinet
bliver samtidigt et betydeligt Kvantum nærende Stoffer fjærnede, hvorved
Brødets Værdi i ikke ringe Grad formindskes. For at afhjælpe denne Ulæmpe
har Gr ah am angivet følgende forandrede Fremgangsmaade ved Bagningen.
Efter at Kornet er renset, lader han det blot blive skraaet og derpaa æltet
med lunkent Vand uden Gær, Surdejg eller Salt til en los Dejg, der bringes
til et jævnt varmt Sted. Af Dejgen tildannes derpaa Brød, og disse blive
bragte ind i en ikke alt for varm Ovn. Et saadant Brød indeholder ganske vist
langt flere Næringsstoffer, men de indeholdes i Grahambrødet i en saadan
Form, at de ikke kunne absorberes af Maven og gaa bort i ufordøjet Tilstand.
Grahambrødet har derfor ikke vundet Indgang. En Brødbagnings Methode,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
