Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luftskibsfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LUFTSKIBSFART.
245
var tilraadeligt at bruge, vilde den dog have en for stor Vægt. Hertil kommer
endvidere Vægten af Materialet til Dampens Frembringelse, Vand og Kul,
som, naar Maskinen skal arbejde i længere Tid, ofte vil veje lige saa meget
som denne; og selv om man nu fik konstrueret en saa stor Ballon, at den
kunde bære en fuldstændig Dampmaskine med det dertil hørende Materiale,
vilde det altid blive et stort Spørgsmaal, om denne Maskine kunde udøve
nogen stor Indflydelse paa denne Kæmpeballon.
Nogle Fysikere have foreslaaet at benytte Gaskraftmaskiner som Motorer,
idet disse frembyde betydelige Fordele frem for Dampmaskinerne. Disse
Fordele bestaa deri, at Gaskraftmaskinen kan opstilles let og hurtigt og kun
kræver en lille Plads, og at man ved at benytte den sparer Kjedel,
Føde-vand og Brændselsmaterialier. Hertil kommer, at den ikke er brandfarlig,
at den kan sættes i Gang uden lange Forberedelser og ikke behøver noget
Fundament saaledes som Dampmaskinen. Ogsaa i den Omstændighed,
at Gaskraftmaskinen giver
desto bedre Resultater, jo
større dens Hurtighed er,
vil den besidde et yderligere
Fortrin for Dampmaskinen.
Professor Hänlein foreslaar
til dette Øjemed Lenoirs
Gaskraftmaskine paa Grund
af dens ringe Vægt, idet
den kan bygges af en Vægt
paa kun 640 Pund. Bedre
end denne var maaske dog
den nye Ottoske Motor, der
kun bruger 3/i Kubikmeter
Gas pr. Hestekraft, medens Lenoirs benytter 2 Kubikmetre; den har desuden
en aldeles lydløs Gang og bruger et mindre Kvantum koldt Vand til Afkøling
af Cylinderen.
Dupuy de Lorne har opnaaet gode Resultater med det af ham
konstruerede Luftskib (Fig. 163), der kan styres, og det maa regnes for det
bedste af de hidtil fremkomne. Med 27’A Omdrejninger af Skruen i Minutet
opnaaede hans Ballon en Maximumshurtighed af 8V3 Fod i Sekundet, altsaa
P/4 Mil i Timen. Dupuy forlanger imidlertid af en Maskine, der skal
fyldest-gjøre hans Plan, en Omdrejningshurtighed af 275 i Minutet, som kun kan
opnaas ved de saa kaldte Liliputmaskiner, der sjældent ere praktisk anvendelige.
Scientific American, et Tidsskrift i New-York, fortæller om et
Luftskib, der hed »Avitor« (Fig. 164) og var bygget af en vis Frédéric Mariott.
Det var 34 Fod langt og 10 Fod i Gjennemsnit; noget under Midten paa
Langsiden løb der rundt om Ballonen en let Ramme af Traad, Træ eller
Rør, hvorover der var udspændt Sejldug, og hvorved der dannedes
Vinger paa Siderne. Ballonen var forsynet med en lille Dampmaskine og en
Fig. 163. Dupuy de Löme’s Luftskib.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
