- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
404

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Bageri - Sukker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

404

BAGERI.

Saaledes viste de kemiske Undersøgelser, at Blandinger af Melsorterne
indbyrdes og med de flydende og faste Stoffer i forskjelligt Forhold
ogsaa gav forskjellige Sorter Brød; dette medførte, at man ønskede
hurtigt og i den ønskede Mængde at kunne fremstille visse Blandinger, som
gav det bedste Resultat, eller som nødvendigvis krævedes til bestemte Sorter
Bagværk. Saaledes fremkom Blandingsmaskinerne.

For at spare sig den besværlige Ælten med Hænderne, blev
Æltemaskinen opfundet, der arbejder af sig selv og lige saa godt, og som udfører
dette Arbejde i en betydeligt kortere Tid. (Se Opf. 8. VI, 42).

De Bestemmelser, der ved Politianordninger ere givne angaaende
Vægten af de forskjellige, almindeligt benyttede Brødsorter, og den strenge
Kontrol, hvormed der i de større Byer vaages over Overholdelsen heraf,
bragte Bagerne paa den Tanke at udfinde Apparater, som bruges saa vel til
at veje Dejgen som til at dele denne mekanisk i Stykker af samme Vægt,
hvilken Deling forhen skete efter Skøn. Saadanne Dejgdelingsmaskiner,
hvoraf der haves flere Arter, findes nu almindeligt i de fleste Bagerier.

Ved Siden af disse mindre Apparater og Maskiner har der imidlertid
udviklet sig et helt fabrikmæssigt Bageri i stor Stil, hvor alle de forskjellige
Stadier i Arbejdet besørges paa mekanisk Maade af Maskiner.

Den fabrikmæssige Tilvirkning af Bagværk spiller allerede en
stor Rolle, navnlig efter at man har lært at tilberede Brødet saaledes, at det
kan forsendes endog langt bort uden at lide Skade. En saadan Fabrik kan
derfor finde Afsætning paa sine Varer endog langt borte fra Produktionsstedet,
og mange af dem gjøre derfor ogsaa udmærkede Forretninger.

Herhen hører ogsaa Tilvirkningen af visse Slags Bagværk, f. Ex.
Biskuit, der ka’n holde sig i Maaneder og derfor ogsaa taaler Export til
oversøiske Lande. Til dette Bagværk, der har en højst forskjellig Skikkelse,
benyttes uhyre Mængder Metalforme. Fabrikationen heraf er aldeles
fabrikmæssig.

Sukker. For Sukkerproduktionens Vedkommende angaa Forbedringerne
og Nyhederne egentlig kun Roesukkerindustrien og bestaa i en mere rationel
Bestemmelse af Roernes Indhold af Sukker, i Forbedringer i
Diffusionsfrem-gangsmaaden og i Anvendelsen af Melassen, idet man har søgt at indvinde
det deri indeholdte Sukker paa en saadan Maade, at det blev krystallisabelt
og en sælgelig Vare.

Det er naturligvis af stor Betydning at bestemme Roernes
Sukkerholdighed, førend de forarbejdes, og man betjener sig i dette Øjemed af
forskjellige Methoder, som gaa ud paa at behandle Roegrøden med Alkohol, og
veje det Sukker, man har faaet. En meget bekvem Methode til en hurtig
og paalidelig Bestemmelse af Sukkerindholdet er angivet af Scheibler og har
allerede i flere Aar fundet megen Anvendelse. Denne Fremgangsmaade
bestaar i en Udludning med Alkohol, men der behøves ikke forud tørrede
Roesnitter, og der bruges kun en meget ringe Mængde fortyndet Alkohol. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free