Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Sukker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
SUKKER.
Retourdamp ligger der en Varmeslange til den direkte Damp. Denne strømmer
ind gjennem et Rør, medens Kondensationsvandet samler sig i en Beholder
og fra Tid til anden trykkes ind i Varmekammeret ved at aabne en Hane.
Naar der for Øjeblikket ikke haves direkte Damp til Raadighed, benytter
man ogsaa Varmeslangen til Retourdamp.
Den Masse, der kommer ud af Vakuumapparatet, kaldes nu
Fylde-masse; den indeholder mellem 6 og 14% Vand og 68—92% Saccharose.
Den forarbejdes nu videre til Raa- eller til Konsumsukker. Det gælder her
om at skille Sukkerkrystallerne fra den vedhængende Sirup, hvad der som
oftest sker i Centrifugalmaskiner, der i de sidste Aar ere bievne meget
forbedrede. Ved Centrifugalkraften slynges Sirupen, der omgiver Krystallerne, bort.
I de sidste Aar har man bestræbt sig for ved Siden af den almindelige
koniske Form af »Sukkerbrødet« ogsaa at fremstille det i regelmæssige
kvadratiske Stykker, idet man hælder Fyldemassen direkte i Kasser, der ere
delte i regelmæssige Afdelinger. De fremkomne Sukkerblokke behandles
derefter i Centrifugalmaskinen og saves derpaa i Stykker.
Melassen er den Sirup, der løber ud af Formene ved den sidste
Krystallisation; den indeholder omtrent 50% Sukker, 20% Vand og 30% andre
Dele. Medens man forhen ansaa det for givet, at Melassen ikke kunde
benyttes som Fødemiddel, da den lugter og smager højst ubehageligt, og derfor
kun benyttede den til Spiritusfabrikation, Skosværte o. s. v., har man nu
udfundet Methoder til Udskillelse af det deri indeholdte Sukker, til Dels ad
kemisk Vej, og det synes, som om man vil opnaa gode Resultater.
Vi have allerede i et foregaaende Afsnit om Agerbruget haft Lejlighed
til at gjøre opmærksom paa den Betydning, Roesukkerfabrikerne have for
Landbruget. I Opf. B. VI, 56 vil findes en Del statistiske Oplysninger om
denne Industri, men disse naa kun til 1876, hvorfor vi her skulle komplettere
dem. I Aaret 1882 har saaledes
Tyskland produceret 11% Miil. Ctr. Roesukker.
Østrig-Ungarn — 99/io — — —
Frankrig — 7% — — —
Rusland — 4% — — —
Belgien — la/s — — —
Andre Lande — % — — —
Ialt: 35% Miil. Ctr. Roesukker.
I 1878 var Produktionen i de samme Lande 28% Mili. Ctr., i 4 Aar
altsaa en Fremgang af 7 Mili. Frankrig, der jo, som bekjendt, var
Roesukkerets Vugge, er nu bleven helt overfløjet af Tyskland, som i Slutningen
af 1882 havde 341 Roesukkerfabriker, medens 48 nye ere under Opførelse.
I Danmark begyndte Roesukkerfabrikationen i Aaret 1874 i Fabrikerne
»Odense« og »Lolland«, der i Førstningen ‘havde mange Vanskeligheder at
bekæmpe, navnlig fordi der var Mangel paa Raamateriale. Senere er
Roe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
