Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIN.
417
formede Kar d, der i Randen har flere Indsnit, og man har saaledes en
Vandlaas. Kulsyren, der udvikles, undslipper i den Retning, Pilene angive,
igjennem Spærrevandet i Tragten, og den Brusen, som fremkaldes ved
Luftblærernes Passage gjennem Vandet, tjener som Maalestok for Gæringens
mere eller mindre hurtige Fremgang. Disse Gærspundser ere af Stengods,
Ler eller Glas; de besidde ogsaa den Fordel, at det ved Brugen af dem ikke
er nødvendigt at fylde Fadene igjen efter den første voldsomme Opgæring
eller at tappe den unge Vin ud af Gærfadet, idet denne er beskyttet mod
Luftens Indtrængen ved Gærspundsets ejendommelige Form, og da der i
Rummet oven over Vinen kun findes Kulsyre.
Der er i den nyere Tid gjort forskjellige Forslag til Methoder til at
gjøre Vinen mere holdbar; saaledes ere navnlig Pasteuriseringsmethoden
og Salicylsyre Tilsætning bievne meget anvendte. De Erfaringer, man
hidtil har gjort med Hensyn til denne sidste Syre, have vist et godt Resultat,
og de ubetydelige Kvantiteter Salicylsyre, der ere nødvendige hertil, have
ingen Indflydelse paa
Vinens Kvalitet, ligesom
de ej heller ere skadelige
for Helbreden. Der
behøves i Regelen kun
25—30 Gram Salicylsyre
til 100 Potter Vin for
i aarevis at beskytte den
mod at fordærves. Man
har ogsaa forhindret
Mostens Gæring ved
Hjælp af Salicylsyre, og
saadan salicyliseret
Most har selv efter et Aars Forløb vist sig at være fuldstændig frisk og god
og var ikke til at adskille fra frisk presset og filtreret Most. Ved
Tilsætning af Salicylsyre klares nemlig ogsaa Mosten, og denne Syre er vel egnet
til at træde i Svovlets Sted ved Tilberedningen af Vin. I Frankrig vil man
imidlertid ikke vide noget af Salisylsyren at sige, og dens Anvendelse i dette
Øjemed er forbudt.
Pasteuriseringen (smign. Opf. B, VI, 172) er en efter den franske
Kemiker Pas te ur opkaldt Methode til at gjøre Vinene mere holdbare og
navnlig til at paaskynde og befordre deres Modning. Den beror paa, at de i
Vinen forekommende Svampekim eller Sporer, som hver efter deres Natur
kunne frembringe visse Sygdomme i Vinen, blive dræjbte ved, at den opvarmes
til en Temperatur af 50—60° C., saa at de ikke kunne komme til Udvikling,
medens Vinen selv ikke lider den mindste Skade ved denne Opvarming men
tvært imod vinder i Kvalitet. Pasteuriseringen bestaar da i, at Vinen
opvarmes til den angivne Varmegrad, hvilket kan ske, saa vel naar Vinen er
paa Fad, som naar den er tappet paa Flasker. Herved udskilles i kort Tid
Den nyeste Tids Opfindelser.
27
Fig. 322. Gærspunds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
