Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Ølbryggeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
ØLBRYGGERIET.
Naar Byggen har spiret tilstrækkeligt, bliver den bragt paa Køllen til
videre Behandling. Førend vi imidlertid følge den derhen, skulle vi først
omtale et andet Raamateriale til Ølbrygning, som man længe har stræbt at
gjøre anvendeligt til dette Øjemed. Vi mene Benyttelsen af Majs.
De Forsøg, der allerede for meget lang Tid tilbage ere bievne gjorte
paa at brygge godt 01 af Majs, ere hidindtil ikke bievne kronede med et
heldigt Resultat, fordi det haarde, hornagtige Hylster, hvori Majsens
Stivelsekorn ere indesluttede, vanskeligt kan aabnes; desuagtet vil Majsen, der giver
omtrent den dobbelte Mængde Stivelse af andre Kornsorter, og som i
kemisk Henseende ikke indeholder noget Stof, der kunde træde hindrende i
Vejen for dens Anvendelse i Ølbryggeriet, her have en stor Fremtid for sig.
Blandt de mange Maader, hvorpaa man har søgt at gjøre Majsen anvendelig
i Bryggeriet, skulle vi kun omtale den sidste Methode, der er opfundet af
Wolff, og som skal have givet et godt Resultat. Det maa imidlertid forud
bemærkes, at man ikke fremstiller 01 af Majs alene men
derimod blander den i et vist Forhold med Bygmalt.
Tilberedelsen af frisk Majs Grønmalt efter Wolffs
Methode sker i det af ham opfundne Udblødnings- og Spire
-apparat.
Den hvælvede, taarnlignende Bygning (Fig. 327) har en
Slags Skorsten a med en Klap b, der kan stilles og er ved
indmuret Flætværk delt i fem Rum, der ligge lodret oven
over hverandre. Ethvert af disse Rum har en Indgangsdør
og to smaa Vinduer. Ind i Rummene er der ledet en
Damp-ledning, som i Form af et Rør uden Ende er fæstet til
Muren i Rummets halve Højde. Dampen strømmer gjennem
symmetrisk anbragte Huller i horisontal Retning hen imod
Midten af Dampbaderummet. Igjennem Trækhullerne e bliver
der tilført kold Luft, medens Dunsterne gaa bort gjennem Kanalerne f,
der ogsaa kunne gaa lodret gjennem Murværket op til Skorstenen eller den
fri Luft.
Spirerummet 1 bliver først fyldt med Majs, der har ligget 36 Timer i
Støb, og som her udsættes for et Vanddampbad paa 28° C. og vendes hver
anden Time. Efter 24 Timers Forløb flyttes Majsen til Rummet 2 og behandles
paa samme Maade, medens Rummet 1 fyldes med ny Majs; bringes derpaa
ind i 3 og saaledes videre, indtil den paa den fjerde Dag forlader Apparatet
som færdig Grønmalt. Den bliver derefter bragt paa Køllen, malet til Skraa,
og hvert 100 Pund Maltskraa bliver da indmæsket med 260 Pund Vand paa
75° C. i det i Fig. 328 afbildede Apparat. Naar Mæskningen er til Ende,
koges Mæsken IV2 Time ved direkte Damp. Dampen strømmer fra
Hovedledningen c igjennem d og e direkte ind i Massen i Mæskekarret;
medens et Omrøringsapparat f bevirker Fordelingen. Naar Mæsken har kogt
sin Tid, standses Damptilførselen, og den afkøles ved Tilledning af koldt
Vand til 78° C. og ved den derpaa følgende Blanding med tyndflydende Byg-
Fig. 327. Wolffs
Udblødnings- og
Spireapparat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
