- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
502

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Maskiner til Bearbejdning af Træ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

502

MASKINER TIL BEARBEJDNING AF TRÆ.

frembød en lodret Opstilling af disseSave betydelige Vanskeligheder;
Konstruktionen blev meget høj, og den nederste af de Ruller, hvorover Saven løber, maatte
ligge under Gulvets Niveau. Disse Ulæmper hidførte Benyttelsen af
horisontale Baandsave. Ved dette Arrangement opnaaedes nu, at ogsaa
Baand-saven let kunne flyttes og anbringes paa en Vogn, hvorved de blev lige saa
anvendelige som Gittersavene til Arbejde i Skoven.

Den betydelige Anvendelse, der selv i mindre Snedkerværksteder gjøres
af Baand- og Cirkelsave, har medført, at man i særlig Grad har været
betænkt paa ved passende Foranstaltninger at sikre Arbejderne mod Læsioner
under Brugen af disse farlige Maskiner. I saadanne Fabriker, hvor der ikke
er taget Forholdsregler til Beskyttelse for Arbejderne ved disse Maskiner,
høre Ulykkestilfælde, navnlig Snitsaar, til Dagens Orden. Saadanne
Sikkerhedsforanstaltninger haves nu i særdeles mange Konstruktioner, men
kunne ikke ret faa Indpas, dels fordi de ikke yde tilstrækkelig Beskyttelse,
og dels fordi de sinke Arbejdet. Til Cirkelsave har man en Hætte eller Hjælm
af Blik, hvormed den frit staaende Del af Saven dækkes; den er indrettet
saaledes, at den af sig selv falder helt ned over Saven, naar vedkommende
Arbejdsstykke er savet helt igjennem. Andre have anbragt en fjedrende
Stift, som skal skyde Arbejderens Fingre til Side, naar det nærmer sig mod
Enden af Arbejdsstykkets Gjennemsavning. En filantropisk Forening i
Mül-hausen i Elsass beskæftiger sig ivrigt med at udfinde Beskyttelsesmidler for
Arbejderne mod Beskadigelser ved Maskiner.

Under Navn af Skovsave forstaar man en Art Save, som skulle
fælde Træets Stamme paa mekanisk Maade, og som ofte derefter strax skulle
skære den i mindre Stykker paa tværs. Der er fremkommet mange Forslag
til saadanne Save, men de ere næsten alle strandede paa den Omstændighed,
at deres Transport og rette Opstilling tager for lang Tid. Først i den nyere
Tid (1877) synes det, som om der er bleven opfundet en praktisk Maskine i
dette Øjemed. Den er konstrueret af Ransome & Co. og blev i Aaret
1878 prøvet i Meudon ved Paris; det viste sig, at den løste Opgaven, at
fælde Træer ved Hjælp af Savmaskine. En Hovedfordel ved denne Maskine
er, at Snittet falder i Højde med Jordsmonnet og ikke, som det sker ved
Haandarbejde, over samme. Herved bevares en ikke ringe Part af det
allersmukkeste Træ. Saven, der sidder i et Stel, føres frem og tilbage af et
Dampstempel. Ved Hjælp af en Haandvægtstang ved den bagre Ende af
Damp-cylinderen kan hele Maskinen drejes paa sit Underlag om en Tap. Dampcylinderen
fødes med Damp af stor Spænding, som ledes til fra en lille transportabel
Kjedel gjennem et bøjeligt Rør; dette sidste maa være temmelig langt, saa
at der kan fældes Træer i længere Omkreds, uden at Kjedlen behøver at
flyttes. Stativet kan med Lethed vendes saaledes, at man ogsaa kan skære
de fældede og liggende Stammer paa tværs. Navnlig have amerikanske
Ingeniører udfoldet stor Skarpsindighed i Konstruktioner af
Skov-Tværsav-maskiner. Man har lagt betydelig Vægt paa at konstruere disse Maskiner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free