Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 Ainak.
Aige.
<t
Aigidæbme, -dæme, 5. verb. (aigidet) solh
citatio, perturbatio, Foruroligelse, Alarme
ring; de aigidæbme aiggo saddat obba
sidi, go sikke bædnagak ja olbmuk bæve
haga slabmagottek, da vil der blive For
styrrelse, Alarm i hele Renbyen, naar baade
Dyr og Folk i et Kjor begebe at larme,
Aigilis, adj. R. — aiggasas.
Aigokættai, 1) car. verb. (aiggot) uden at
ville, mod sin røte. 2) adj. t>ebf. -kættes,
npdtvungen.
Aigokættaivuotta, -vuoda, s. (aigokættai)
Ufrivillighed. Npdtvungenhed.
Aigustaga, adv. (obsol.) dm et assidue,
lcrnge og üben Ophold.
Aiht, s. É. — aitte.
Aij, aija, s. Sy. 1) = agja. 2) lapis gran
diusctdus ad alterutrumvel utrumquefinem
retis piscatorii appmsus, ne vi fluminis
et ventorum auferatur, ©arnften, Rieften.
Aijadak, -daga, s. (aija) péllis ursina,
Sjørneffinb.
Aijed, v. a. R. cantare, synge,
Aik, s. R. — aigge; aigalt, tidlig.
Aikalasi, s. indecl Sy. propositum, consi
lium; i kosseg aikalasi potet, aldrig naa
sit Formaal.
Aikasvaras, adv. Sy. si forte fuerit opus,
i al Fald, i alle Tllscelde, valte pednekid
faronat aikasvaras, tag i alle Fald Hun
bene mcd dig (kanske bu faar Brug for dem).
Aikasac, adj. Sy. — aiggasas, timelig-, ai
kasac tarbesvuot, timeligt Behov.
Aikatallat, v. n. Sy. cunctari, nøle, opholde sig.
Aiketattet, v. a. Sy. negligere, forsMme.
Aike, s. Sv. = aigge.
Aikes, adj. Sy. tepidus, lunken.
Aikelästet, v. dem. Sv. (aikelet) opvarme lidt.
likelet, v. a. F’v. tepidare, opvarme.
Aikenet, v. n. Sy. tepifieri, blive varm.
Aiketet, v. a. Sy. perficere, fulbføre.
Aikka, aika, s. = haikka.
Aikom, s. Sy. (aikot) propositum, Forscet,
Aikot, v. a. Sv. — aiggot.
Ailas 1, ailagas, s. daemones imisibiles in
certi generis, usynligt Vcesen af übestemt
Art, forn Overtroen tillcegger Indflydelse paa
Vegivenhederne; aigge-ailas, Tidsomstcendig
heder, Skjcebne; lk galga ailasid adnet,
bu stal ikke tro paa Skjcebne.
Aile, norn. propr. fem. Alet.
Ailegas, adj. sandus, hellig! ailegas varre,
et helligt Fjeld (jfr. basse).
Ailegasat, adv. (ailegas) helligt.
Ailegasvuotta, -vuoda, s. (ailegas) Hellighed.
Ailek, 1) adj. Sy. vedf. ailekes = ailegas.
2) s. Helligdag.
Ailes, ailas, adj. 1) integer, hel, 2) sanctus,
hellig.
Ailesapta, adj. Sy. vedf. -apte», non sanc
-s«s) »anteilig.
Aileslaka, adv. Sv. sancte, helligt,
Ailestästet, v. dem. Sv. (ailestet) hellige lidt.
Ailestatteje, s. verb. H. (ailestattet) Hellig-
gjører.
Ailestattet, v.fact. Sv. (ailestet) lade hellige.
Ailestaccet, v. inch. Sv. (ailestet) begrabe
at helliggj^re.
fliestet, v. a. Sy. (ailes) sandificare, hellige,
Ailesvuot, 5. H. (ailes) Hellighed.
Aileviesot 1. aileviset, v. a. Sy. valedicere,
tage Afsked, sige Farvel.
Ailm, s. R. = albme.
Aimadas, s. (dial.) rupes célsa et praerupta,
hFi, steil $ltppet)æg.
Aimadet, v. a. 1) — aibmat; im aimad
va3set nu gukkas, jeg orker ikke at gaa
saa langt. 2) — avdadet,
Aimakussat, v. a. — aimokussat.
Aimo, adv. Sy. admodum, temmelig.
Aimodet, v. a. = aibmotet.
Aimokussat, -kusam, v. a. (aibmo) obser
vare, custodire, curare, tage Vare paa,
have Omsorg for; vielem sivetid aimo
kusam, mak Sagjadaddam læk, jeg tager
Vare paa min Broders Kreature, som ere
farne vild; aimokussat gænge, drage Om-
sorg for nogen.
Aimolaka, adv. Sy. bene, vel, godt.
Aimotes, adj. Sy. infinitum, uendelig, meget
lang.
Aimotussat, -tusam, v. a. — aimokussat.
Aimotusset, v. n. Sy. (aibmo) reperiri, komme
til Rette, komme for Dagen igjen; nipe ai
motussi, Kniven er lommen for Dagen igjen,
er funden.
Aimudet, v. a. = aibmotet.
Ain, adv. porro, endnu, fremdeles ; sonvagjo
-ladda «.in olggon, han vandrer endnu om
kring übenfor; gæccalain! forføg fremdeles,
en Gang til! boade deiki mv lusa ain!
kom fremdeles hid til mig!
Aina 1. aine, adj. H. unicus, enefte.
Ainadak, -daga, s. (aidnit) nix, in qua
vestigia cerni possunt, faadant ©neføre,
at Spor let lunne fee§, ©porfne; im mate
boccuid gavdnat, go ainadak i læk, jeg kan
ikke finde Rensdyrene, ba der ikke er Sporsne.
Ainadästet, v. dem. (aidnit) tilsne lidt, som
snarest tilsne.
Ainadattet, v.fact. (aidnit) lade tilsne: vare
ibmel ainadattasi, vai vuottasim caskelet
boccuid, gib Gud vilde lade det fne, faa
jeg kunde fe at indringe Rensdyrene.
Ainak, norn. propr. loe. i Syd-
varanger,
Ainak, s. F’v. 1) unica filia, enefte Satter.
2) adj. simplex, enkel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
