Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aina 12 Aite
Ainas, adv. 1) necessario, certe, enbelig;
ainas ferttik boattet, du maa endelig omme.
2) visselig, son galgga ainas boattet, han
stal visselig komme, 3) vist, sikkert: ainas
ja ainas son loppedi, han lovede aldeles
sikkert. 4) for Alling, fremfor alt: ainas
ja ainas allop mi dorvotura, lad os for
Alling ikke tabe Modet! 5) i det mindste:
ainas ferttik don dalle dam dakkat, i
det mindste maa bu da gjøre bette.
Ainasämmis, adv. (dial.) certe, vist, iscer.
Ainasmattet, v. fad. (ainas) confirmare,
forvisse.
Ainasmet, v. n. (ainas) forvisses (obsol.J.
Aine, s. phoca barbata (fem.), Storkobbe
(Hun).
Aines, adj. Sy. 1) peculiaris, necessarius>
færlig, nødvendig. 2) adv. = ainas.
Ainesikt 1. ainesukt, adv. Sy. imprimis,
ifær.
aldeles ikke.
Ainovalddo, s.fortissimus cervus rangiferi
nus, den ftærfefte Nenokse, som i
tiden tilfjæmper sig Eneherredommet over
Simlerne, Enehersker, „Hallar",
Aipahet, v. a. Sy. attente contemplari, be
tragte nøte.
Aipai, adv. Sy. vix, neppe.
Aipanastet, v. dem. Sy. (aipanet) forsvinde
en üben Stund.
Aipanet, v. n. Sv. evanescere, forsvinde,
Aipatet 1. aipetet, v. a, F?), aves ad sagit
tarium adpettere, gjenne, drive Fugle did,
hvor ©fetteren ligger.
Aipatattet 1. -edattet, v. fad. (aipatet) lade
sig drive, kunne drives el. gjennes.
Aira 1. Air, s. F?). aes, alienum, Kobber,
Kobberkjedel.
Airas, airras, s. nuntius, Sendebud, Assen
ding: airrasid bigjat, afsende Sendebud.
Airos, airros, s. (airro) maleria lignea, ex
qua remus fabricatur, Aarecrmne; airos,
mast airo dakka, AareEmne, hvoraf man
gjør en Aare.
Airro, airo, s. remus, Aare; go olmus læ
mærast, de muttomin bartasuvva airro
hættai, naar man er paa ©øen, kommer
man undertiden i Knibe for en Aare.
Airro-roabmer, -lommer, -lobmar, -obmer,
s. (dial.) Aarestaft, Haandtaget paa Aaren.
Airro-skafta, s. lignum affixum remo, übi
renngatione (ritus reperitur, Aarelap, en
Lav sat paa en Aare, der hvor den ved
Roing mest slides mod geipen.
Aissa, aisa, 5. temo veliiculi, Skagle, Skaak.
Aissanet, v. n. H’. ardere, brcenbe, blusse
op: morre aissani, Breden blussede op.
Aisselet, i,-. fr. Sy. infiammare, tamde op
en ftørre Ild.
Aisset, aisam, v. a. Sy. accendere, antænbe,
, optcende, lægge mange Trceer paa Ilden faa
den flammer godt op.
Aisso-rasek, s. AnOwxanthnm odoratmn, L.
Lugtegrces, vellugtende Grcrs.
Ai(sso) suoinek, s. = aisso-rasek (jfr. haisso).
Ait, aidä, 5. JR. = aidde.
Aita, adv. = aida.
Aita, aittaga, 5. minae, Trusel: aittagiguim
baldadet, ffræmme mcd Trusler.
Aitaldattet, v. a. Sy. = vajaldattet.
Aitar, aittar, s. 1) conservator, En, som
passer paa, tager Vare paa noget. 2) FO5
-sessor, Eier.
Aitarak, s. plur. Sy. = aittégek.
Aitardaddat, -dadam, v. fr. (aitardet) nu
og da tage Vare paa, passe paa, ovvarte
flere.
Aitardästet, v. dem. (aitardet) lidt, som
snarest tage Vare paa, opvarte.
Aitardattet, v. fad. (aitardet) lade passe
paa, labe opvarte.
Aitardet, v. a, (aitar) custodire, curare,
ministrare, passe paa, tage Vare paa, brage
Omsorg for, opvarte: de rakadegje si sud
nji mallasid ja Marta aitardi, saa lavede
de et Maaltid til ham og Maria opvartede.
Aitardæbme, -dæme, 5. verb. (aitardet)
Paapassen, Saretagen, Opvartning.
Aitardægje, s. pers. et adj. En, som tager
Vare paa noget, paavassende, opvartende.
Aitarkættai, adj. vedf. -Kittes, (aitar) sine
custodia, uvaapasset: ik galga dåsa guod
det mana aitarkættai, bu stal ikke efterlade
Barnet her uden at nogen passer paa det.
Aitarvuotta, -vuoda, F, (aitar) custodia,
Passen paa.
Aitasaddat, -sadara, v. dem. fr. (aitaset)
true lidt nu og ba.
Aitasästet, v. dem, (aitaset) true ganste lidt.
Aitaset, v. dem. (bittet) mjnari, sed minus
vehementer, true, men mindre heftigt.
Aitastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. dem, — aittaladdat.
Aitatallat 1. -hallat, -talam, -halam, v,
neutr. pass. (aittet) lade sig true, blive
truet.
Aitestet, v. dem. (bittet) true lidt.
Aitestuwat, -stuvam, v. desid, (aittet) faa
Lyst til at true, ville til at true.
Aitég, aittég, s. parens, en af Forceldrene
(= vanhem). Tiur. aittégek, parentes,
Ainesk, adj. H’l). unicus, eneste.
Aino, adj. — aidno.
Amok, -noka, ,9. (aidno) unicus infans>
eneste Barn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
