Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvva.
Arvvaladdat, -ladam, r, rot/f, (arvvalet)pu
tare, deliberare, meite, forhandle, overlcrgge,
raabflaa a. ustebidesguim, raadflaa meb
sine Venner (jfr. ractcfadallat); arvvalad
dam-guoibme, En, forn man pleier rHaab
med.
Arvvaladdat, v.fr, subit. velet) aliqvoties
[xodisjier pluere, regne i Hast nogle ©ange.
,< En, som man pleier
Naao med, som man overlcrgger med.
Arvvalämus, -lebmusa, s. (arvvalet) Noget
at forhandle eller raabflaa om, Gjenstand
for Doerlæg; lægo odne mikkege arvva
lebmusid? er ber ibag noget at forhandle?
Arvvalästet, r. dim. (arvvalet) overlcegge,
tænfe, raadslaa saa fmaat; arwalästi sattoi
bigjat su, han tænfte faa smaat paa at sende
ham i Skydsi vulggim du lusa arvvalä
stet salmai dii’l’a, jeg er lommen til big
for at raadslaa lidt om Salmernei uccanas
sardnot ja arvvalästet gæinage, at tale
og overlcegge lidt med nogen.
Arvvalattet, v. fad. (arvvalet) labe raabflaa,
bringe til at overueie.
Arvvalet, r. a. (arvvat) putare, cogitare,
conjicere, proponere, considerare, decer
nere. 1) mene, synes, tænfe, gjette, fore=
flåa; moft don arwalaky hvad mener bu,
hvad synes bu? mon arwalim dakkat
nuft, jeg tænfte at gjøre faalebeo; son arv
\-ali vuögjet dokko, han foreflog at fjore
did: su bællai mon arvvalam, jeg stemmer
for i)am; boastot arvvalet, forregne fig;
avta sadnai galgak cælkket, ik galga arv
valet, du ffal ftge det med et Drb, bu stal
ikke gjette; dam arvvalusa læ son je«
arvvalam, den Tanke, det :Kaab har han.
fele übftæffet. 2) overveie, betænfe, over
iægge, raabflaa; duökkenes arwalet, over
veie mcd fig selv! Sikkusist maidegen arv
valet, f)emmelig lcegge Rand op; ustebinam
arvvalet aigom, jeg vil raadslaa med min
Yen. 2) aftale, bestritte! arwaleimek rad
ctadallat papain albmug dile birra, vi
besluttede at raabflaa med Prcmen om Al
muens Forfatning! si arwalegje vuölgget,
mi baeimek, be befluttebe at reife, vi bleoe
tilbage; arvvaluvvum juo læ, det er alle
rebe beiluttet; læm arvvalam su dam am
mati, jeg har beftemt ham til det Embede.
Arvvalkættai, i) car. verb. (arvvalet) uden
at overlcegge, üben at raabflaa. 2) adj.
vedf. -kættés, uoverlagt, uovervciet, planlost,
Arvvalkættaivuotta, -vuoda, >. (arvval
kættai) Uoverlagthed, Overilethed.
let) Overveielse, Afstemming: gBBe
ai-vvalulmwi, Sagen kom til i^verveielse!
A_iTYe.
arwalubmai boattet 1. saddat, komme til
Slfftemmtng.
Arvvalus, -lusa, s. (arvvalet) deliberatio,
consilium\ sent-entia, suffragium, Coer=
oetelfe, Naad, 9kabførfel, Mening, Beslut
mng, ©temme; vulggim du lusa, du arvva
lussi, jeg er kommen til dig for at raabføre
mig mcd big; buokak legje ovta arvva
i,!-!,-l, alle vare af samme" Mening! ollo
slai arvvalusak sust legje, han havde mange
Betcenkeligheder; arvvalusa mielde, forment=
lig; olbmu arvvalus, Folks Mening ; arv
valusaid coagget, famle Stemmer; ænas
arvvalusak, be fleste Stemmer! arvvalusaid
smiettat. lægge Naad op: arvvalus læ vuölg
get ikko, Bestemmelsen er at reise om Statten.
Arvvalæbme, -læme, s. verb. (arvvalet)
Cneraeielfe, Raadslagning ; oktasas arvva
læbme, Samraad.
Arvvamvuotta, vuoda, s. arvvai animus,
fortitudo, 3)iobigf)eb.
Arvvaset, adv. (arvas) gavmildt, rund Haan
det, rtgelig.
Arvvat 1. arvvot, v. n. Sy. vigere, trivcs.
befinde sig »el.
Arvvat, arvarn, v. a. andere, in animo
habere, vove, driste sig til, have Mod til,
tænfe paa; im arva soattai rnannat, jeg
har ikke Mod til at gaa i Krig! arvai jecas
deiki, han tænfte sig hid (jfr. duostat,
roakkadet, julgadet).
Ärvvat, ärvvai, v. inch. incipit pluere, plu
rin ’///,/-. begynde at regne (jfr. ärvvet).
Arvvatallet, v. a. Sy. = arvvaladdat.
Ärvve, arve, >, pluvia, Regn,
Arvvedakkés, -dakkas, adj. (arvvedet intel
/’//’ ns, flint til at forståa, ffjonfom. -dakkés
vuotta, s. id.
Arvve-dalkke, s. Negnveir.
Arvvedattamus, -musa, s. [arvvedattet) no-
get, forn al bringes til A-orftaaelie.
Arvvedatte, adj. v. arvvedattet) comprehen
sibilis, forftaaelig, fatteltg; a. sardne, en
forstaaelig Tale! galle dat læ a. det er klart.
Arvvedattet, v. fact. (arvvedet) facere ut
aliqvis intelligat, significare, labe forståa,
give tilkjende, udtrykke, bema?rke, betyde! ucca
manas cierrom bokte arvvedatta, maid
Dat ,>:,!’!>!,<!,, et übet Barn giuer ved Graad
tilkjende, hvad det behover! arvvedatlam
lakai, paa en forftaaelig Maade! maid dat
sadne arvvedatta? hvad betyder det Drb?
Arvvedet, v. a. intelligere, comprehendert.
Putare, cogüare, v,//v, 1) forståa, begribe,
fatte, ffjonne; arvved galle burist mutto
i alelässi muite, han forstuar godt, men han
erinbrer ikte altid! arvvedam lakai, paa en
forstaaelig Maade! satakgo arvvedet su
gævatusa? fan bu forståa hans Dpførfel?
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
