Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bælke
Bærrve 107
j
sæme ragjai, indtil ©olenö )iedgang; bæi
vest gedctuin 1. suddum, solblind; bæivest
gorddum, folbrænbt.
Bæivve-bakka, s. Solhede, Solvarme,
Bæivve-balkka, s. Daglon.
Bæivve-balkolas, -laza, s. ©avleier.
Bæivve-bargge, s. Dagarbeider.
Bæivve-barggo, s. ©aguærf, Dagoarbeide.
Bæivve-bælle, s. Solside, Sydside.
Bæivve-girje, .3. Dagbog,
Bæivve-goddem 1. -guorddem, s. ©olftii
Bæivve-lodde, s. Sommerfugl.
Bæivve-mærkka, s. Solma^rke.
Bæivve-suogje, .3. ©olf!jærm.
Bæivve-suonjar, .3, Solstraale.
Bæivve-cuvgodæbme, ,3. Daggry, Dagning.
Bæivve-valljijægje, .3, Dagucelger,
Bæjog, bæjogan, adj. (dial.) aTbus, hvid.
Bækkaladdat, -ladam, v. fr. (bækket) nu
og da i Hast krybe et libet Stykke.
Bækkelet, r. subit. (bækket) i Hast trybe
et Übet Stykke.
Bækket, bækam, v. n. (obsol.) scintillere
cum stridore, gnistre, fnnkle mcd Smceld.
Bækket, bægam, v. n. r&pere, krybe (jfr.
njoammot, njakkat).
Bækkjer-vuodna, norn. prop. Joe. Navn paa
en Fjord i Finmarken.
Bæktel 1. bægtel I. bæftel, adj. vedf. -lis,
dlibilis, nærenbe, kraftig; bæktelis bor
ramusak, nærenbe Spife; din laibbe bæk
telabbo læ go min, eders Brod er mere
nærenbe end vort.
Bæktelvuotta, -vuoda, .3. (bæktel) Kraftig
l)eb, Rigdom paa "Kæringsftof.
Bæl’, ,3. (bælle) semi, halv; bælnubbe, halv-
anden! bælguoktenubbelogad, halvtolvte;
bælheggi saddat, blive halvdod.
Bælag, adj. (bælle) tantummodo alteram
duarum congru&ntium rerum Italiens, som
Inn har en af to Ting, den cne Del af et
Par; bælljebælag, som lun har et £Dre;
giettabælag, enl)aanbet; juolggebælag, som
tun har en Fod; calbmebælag, enpiet.
Bælagvuotta, -vuoda, ,5. (bælag) den Egen
stab at have lun den ene Del af et Par;
calbmebælagvuotta, Enoiethed.
Bælas, bællasan, s. (dial.) = bælas.
Bælastet, ,’, a. = bælastet.
Bælastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. a. (bælle) auscidtare, lytte, lægge Dret
til for at lytte.
Bælas, bællasa, 5. additamentum, Tilgift,
Mellemgift i Byttehandel.
Bælastet, v. a. (bælas) give imellem; ollogo
bælastak? hvormeget giver du imellem?
Bæld 1. bælde, postp. et praep. (bælle) a la
tere, paa Siden af. ved Siden af, fra —
Side; dom bæld joga, paa hin Side Elven;
son cokka mv bælde, f)a u sidder ved Si
den af mig! son læ boattam dom bælde
javre, han er lommen fra den anden Side
Indsoen; nubbe su olgis giecta b. nubbe
su gurot giecta b. en paa Hans hoiere og
en paa hans venstre Side; okta goabbage
bælde, en paa hver Side,
Bældastuvvat, -stuvam, v. n. (dial.) =
goarranet.
Bælddo, baeldo, s. åger, Siger; bældo bolt
tot ja gilvvet, plpie og tilsaa Ågeren,
Bælddo-bargge, s. 2(geibt)rfer.
Bælddo-ænam, .3. Agerland, Agerjord,
Bældne, bælne 1. gaiske-bældne, ,3. Pteris
aquilina L. Drmegræ§.
Bælgge, baelge, ,3, pollex, tommelfinger;
juölgge - bælgge, Tommeltaa ; bælgge
govddo, Tommclfingerü Bredde, Tomme.
Bæljalas, adj. (dial.) = beljis.
Bæljas, bælljas, s. (bællje) ansa alten/,
ri2re paa en Kjedel, Haandtag, Hank.
Bæljas, -jaca, ,3. dci», (bællje) Übet J?re.
Bæljacak, s. plur. (bæljas) norn. prop. Joe
Navn paa et Fjeld i Koutokcrino Prestegjeld.
Bæljes, bælljas, F. (bællje) 2-Bmne til goat
tebæljek eller de fire krumme Trauer, som
bruges til at fcette Teltet mcd.
Bæljes-algas, s. (dial.) = bællje-rastas.
Bæljos, s. = beljus.
Bæljetesvuotta, -vuoda, s. (bæljetæbme)
Douhed.
Bæljetuttet, v. fad. (bæljetuvvat) gjore dov,
beroue Horelscn.
Fs>’/. blive dov, miste Horelsen.
Bæljetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes (bællje •
surdits, dov.
Bælkasget 1. -sket, v. mcli. (bælkkei) be-
gynde at kives.
Bælkaset, v. tard. (drikket) kives saa slnaat.
Bælkaldattet, v. a. Sy. objurgare, udftjcelde.
Bælkataddat 1. -tallat 1. -hallat, -talam,
faa Stjcend; !». van-
faa Skjcend af sine Foraldre.
Bælkatallam, .5-. verb. pass. (bælkatallat)
Skjcend.
Bælkatet, v. a. insultare, convidis excipere,
overfalde med Skjceldsord, übffjælbe (jfr.
soaibmat, bælketet).
Bælkatægje, 5. pers. (bælkatet) Skja,>nde
gjæft.
Bælke, adv. (bælkkei) ftjcrndende, med
Skjcrldsord.
Bælkeldet, r. cont. (bælkket) uedvarende
skjcrldes, stjcrlde hinanden üb; soai belkel
deiga gæcos vakko, be holdt paa at ffjælbe
(jinanben ud i en hel Uge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
