Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bælke. 108 Bællje.
Bælkestet, v. dem. bælkket [fjcmbe lidt,
trættes lidt.
Bælketet, v. fad. 1) bringe til at kives. trcette.
2) ftjænbe paa, udstjcrlde; ik don galga b.
du olbmuidad Act, 23, 5.
Bælkkai, adj. vedf. -kkas = bælkkalas.
Bælkkaladdat, -ladam, v. fr. bælkket nu
og da kives, ffjænbes, eller kiues heftigt.
Bælkkalas, adj. bælkket rixosus, kivagtig,
grinet, som ofte udskicrlder (jfr. soaibmalas ,
-lasvuotta, s. id.
Bælkkat, bælkkam, bælkkajim, v. inch.
bælkket begynde at kiveo, tratte.
Bælkkem. s verb. (bælkket) ;£ra2tte, Kiu,
Tkjcenden.
trætte; gæinge b. trcettc mcd nogen. 2)
objurgare, ffjænbe, ffjælbe paa; pappa læ
bælkkam girkost, $rceften har ffjcenbt i
Hilfen; gænge 1. gænge ala d. ffjænbe
paa nogen (jfr. soaibmat).
Bælkko, bælko, x, Us, ri.ro. jurgium, Tratte,
Kiv, Skalden; dast bocti gactasvuotta ja
b. beraf forn Auind og Trceue’, åtte daid
dek læt bælkok, 2 Gor. 12, -20; bælko
algatet, yppe ’Jrætte; bælkost ja doarost
ællet olbmuiguim, leve i Kiv og Strid
med Folk (jfr, ridi
Bælkko-sadne, s. Sfjælbsorb.
Bællalagai 1. -laga, adr. [bælle i Sam-
raad, enstemmigt,
Bællasas, -saga, adj. !>ll’!!’- dimidius, som
er halv; oasse-bællåsas olmai, en Mand,
som kun faar en halv Sob; budde-bællasas
guölle, en halupnnds Fisk.
Bælle, bæle, .3. 1) latus, Side; Mokkan mv
bællai! fæt big ved min Side! ciegi]al læi
goabbasagain belin, der var dybt paa begge
iiter: ækked, idded bællai, imod 2(ftenen,
imod Morgonen »o mv bællai bakkodak
sane, naar du loegger et Crb ind for mig;
dal sadne vuoii|a bællai hæiwe, det Crb
passer paa aandelige Ting ; gæSa mv h’æ
gjovuoda bællai! tag Hensyn til, se til min
Soagljeb! sojatel sunde ormo bællai, boie
en til Naade. 2) partes, Parti ; _
bæle doallat, Deere paa nogens Parti, holde
med nogen ; gutte i læk mv bæle 1. inn
bæle doalla, lee mv vuöstai, hvo som iffc
er med mig, er imob mig; bælledoalle,
Tilhcenaer; bællevaldde, forn tager Parti,
partisk; nubbe bælledoalle, partisk. 3)
sexus, Kjon; olbmaja nisson bælle, Mand
og Kuindekjon. 4) natio, Nation; Daca
bælle, den danske Nation; Ladde-bælle,
ben finske Nation. 5) pars, alter duorum
par facientium, Tel, Part, den ene Halv
del, den ene af et Par eller tyende sammen
hörende Ting; uceb bælle ja ænas bælle,
den minbfte og den ftorfte 2)el; juölgge
bælle, den ene Fod’ Ealbme-bælle, det ene
Cio; gietta-belin caskim, jeg flog mcd den
ene Haand; éibbe-bæle ala tage
op paa det ene &næ. 6) pars dimidia,
Halvpart, Halvdel af en Tuig (beit efta
Lcrngden, jfr, lakke); jakke-bæle, et halvt
Aar sforovrigt bruaes lakke om Tidsbeftem
melfer); farpal-bælle, en halv Tonde’ budde
bælle, et halvt Bismerpund’ skillig-hælle,
en halv Skilling: hægga-bællai goalom,
jeg fryser mig halvdod; bæle mv obmu
dagainam addam vaivasidi, Halvdelen af
mit ©obs aber jeg be Fattige; mon or
rum bælle gullamen, jeg syntes nersten at
liore. 7) nomine, verbis alcjns, Segne,
paa — Hegne, Pedkommende: ibmel ja
mv amatam bælest, paa Guds og mit Em
beds Vegne i accam bælest, paa min Faders
Veane; inn jeccam bælest, for mit eget
Vedkommende,
,/<//, halvdod.
hor Hustru!
Bællelas, -la3a, s. bælle uxor, conjux,
temage, 2(igteE)alt)be(; bællelas bælle-
cuiggil bærre, den ene 2Egtefcelle bor
abüare den anden.
Bællemas 1. biellemas, -masa, s. Linum
usitatissimum, L. Sin.
Bællemielag, adj. halvgal.
Bællesaddam, adj. .>’.lvvoren,
Bælljadet, v. fad. bælljal bringe til at faa
Horsel, ffaffe Hørsel.
Bælljai, adj. (bællje) oebf. -lljas 1. -lljajis,
ftororet.
Bælljalastet, v. dem. (bälljat begyndc at
faa lidt bebre Hursel,
Bælljalet, >\ dem. bælljal faa lidt bedre
Hørsel,
Bælljat, bæljam, v. n. (bællje audiendi
sensum nancisci, faa Horsel, begynde at
t)o r e.
Bællje, bælje, s. 1) auris, Zu; bæljek
jubmek, det suser for Crene; datokgo bæl-
ljemaddagi oaggot? vil bu have en paa
Øret? bællje-goarv\-ai læm vurkkim, jeg
har gjemt det bag Cret; nubbin beljiu
gulddalam nubbin beljin olgus luoitam,
jeg horer med det ene og lader det gaa
ud af det andet! d,,,-,-! bæljest doaladei
I. Bavgadet, holde godt i Trene. 2) unurn
quogue crassorum et curvorum istorum
fidcrorum, quibus tugwrium Lapponis
contindur, huer isar af de fire tykke og
krumme Trcrer, ber banne Tpwrrevcrrket i
en £appeb,rjtte. 3) onso aheni, £re paa
Kjede! etc.
Bælljebavcas, .5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
