Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Doam 139 Doar
Doamatet, v. fad. (doabmat) bringe til at
rappe sig, paaskynde.
Doametet, v. subito capere, prehendere, i
Hast gribe til, gribe fat i; værjoid d. gribe
til Vaaben; de be son nibbai doameti,
da greb han til Kniven.
Doammanussat, -nusara, v. n. (dial.) exo
lescere, dovne (om Drikkevarer).
Doangas 1. doaqgas, adj. = doangge.
Doangge, adj. vedf. -nges, rigidus, stiv, stor,
ikke smidig eller myg i Lemmerne,
Doanggevuotta, -vuoda, s. (doangge) Stiv
hed, ©tørrjeb i Lemmerne.
Doanggodästet, v. dem. (doanggodet) gjore
lidt stiv i mmerne.
Doanggodet, v. fad. (doanggot) gjøre stiv,
frør i Lemmerne,
Doanggolet, v. dem. (doanggot) blive lidt
stiv i Lemmerne. -lastet, v. dem. id.
Doanggot, doangom, v. n. rigidum feri,
blive stiv, ftør i Semmerne; juölgek dong
guk, Venene blive stive; njuovca doanggo,
Tungen bliver stiv (jfr. coabmot, eonkkot,
cergedet, stirddot).
Doappadas, adj. = doappanas.
Doappadattet, v. fad. (doappadet) ucenne
til noget, opbrætte, tæmme.
Doappadet, v. n. assuescere, blive vant til,
tilvcennes, miste fin Skyhed for noget (jfr.
doattot).
Doappal, s. — dobbal.
Doappanas, adj. (doppit) rapax, tagax,
rapfevoren.
Doappanastet, v. dem. (doppit) rapere,suf
furari, rapse, fmaaftjæte.
Doappanasvuotta, -vuoda, .9. (doappanas)
Rapsevorenhed.
Doappat, doapam, v. n. = doappadet.
Doappolet, v. subit. (doappot) i Hast rapse
tv fig.
Doappot, doabom, v. a. 1) rapere, nappe
til sig, rapse. 2.) venam incidere, aarelade;
varra-doappo, Aarelader,
Doarasgattet, v. fad. (doarrot) bringe tit
at tomme i Slagsmaal.
Doarasget 1. -sket, v. transl. (doarrot) lomme
i Slagsmaal, komme op at slaaes.
Doardna, doarna, s. = toardna.
Doares, doarras, adj. transversus, obliquus.
som gaar paa tucer§, paa skråa; d. balges,
Tvwrvei; d. hirssa, Tverrbjelke; d. biegga,
Sidevind; d. muorra, ’Sucertræ i Gammen.
Doargastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (doargestet) ofte ffjætue.
Doargestästet, v. dem, (doargestet) skjelve
lidt.
Doargastus, -stusa, s. (doargestet) tremor,
Skjcrlvcn, Bcrvcn; ædnam-doargastus.^orb-
stjcelv.
Doargestatte, adj. (doargestattet) som for
aarsager Sijcrlven, som man maa ffjæluc for.
Doargestattet, v. fad. (doargestet) bringe
til at ffjæiue; su namma ædnag olbmui
vaimo doargestattam læ, hans Navn har
bragt mange Folks Hjerte tit at skjcrlve.
Doargestet, v. n. tremere, ffjcclue, ba’ve;
son riemai doargestet, Mare, 14, 33.
Doargestæbme, -stæme, s. verb. (doargestet")
Skjcrlven, Bceven.
Doargestægje, adj. (doargestet) skjcrlvende,
bakvende.
Doargetet, v.mom. semel tremere, en Gang
pludselig skjcrlve, ryfte; go stuora hakain
baca lakkasin, de viesso doargeta, naar
man styder med en stor Kanon toet ueb, ba
rnster Huset.
Doarja, doarjaga, s. pila, fulcrum, ©tøtte;
valddegodde doarja son læi, han var en
©tøtte for Stiget (jfr, cagge, ba33e).
Doarjalästet, v. dem. (doarjalet) ftøtte, styre
lidt.
Doarjalet, v. a. (doarja) fidcire, fueri, ftøtte,
styre, lede; doarjalam varas min julgid
rafhe balgga mielde, Lue. 1, 79; vare
ibmel doarjalefci du, gosa jocticak! gib
Gud maa opholde dig, hvorhen bu monne
vandre!
Doarjalus, -lusa, .5. (doarjalet) Styrelse, Op
holdelse.
Doarjestaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. nogle ©ange, nu og da statte lidt.
-stattet, v. fad. id.
Doarjestet, v. dem. (dorjit) ftøtte lidt, en
enkelt Gang,
Doarjodet, v. = dorjodet.
Doarjot, v. a. fidcire, sustentare, carere, caute
tradare, ftøtte, understøtte, opretholde, vogte
sig for at stode nogen for Hovedet, behandle
temfælbigt; doarjo muo, go gåccagoadam,
ftpt mig, naar jeg ml tit at falbe; ikgo
doarjokættai mate vas3et? kan bu ifte
gaa uden at flotte dig? ibmel dorjusi min
matkamek din lusa ! 1. Thef. 3,11; manne
don doarjok su nu sagga, ikge sarno
sudnji duottavuocta? hvorfor skanner du
ham faa, og siger ham ikke Sandheden?
mon doarjom su, 2,0 son læ ale!) person
2,0 mon, jeg er temfælbtg mod ham, da han
er en hoiere staacnde Person end jeg; maid
don sust doarjok"? hvorfor holder bu med
ham? d. gænge miela, soge at være efter
nogens Sind.
Doarjotatte, adj. (doarjotattet) som lader sig
ftotte, som kan stottes.
Doarjotattet, r. fad. = doarjotet.
Doarjotet, v. fad. l) lade stotte. 2) kunne
Dttes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
