Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Duddi. 149 Duha,
Duddijakkés, -jakkas, adj. (duddit) titboie-
Kg til at fpæbe til mcd noget.
Duddikættai, 1) car. verb. (duddit) üben
at speede til. 2) adj. uedf, -kættes, som
ei har faaet nogen Tilscetning, üblandct.
Duddistet, v. dem. (duddit) fpæbe lidt til,
Duddit, v. supplere, adjuvare, auxiliari,
hjcelpe paa, [tøtte til, speede til, supplere,
gjøre brøiere med noget, (dial.) spare: æi
læk 0110 suinek, ferttim duddit rissi-
guim, der findes ikte meget Ho, jeg maa
ftøtte til med NiZkvist. -itet, v. fad. id,
Duddot, dudom, v. a. pellere, jage afsted,
Dudna, duna, s. (dial.) strepitus, Larm,
©tøi.
Dudno, s. = dudnar.
Dudaget, v. (duetde) barbatum fleri. faa stort
Skjceg, blive langstjcegget.
Dudaidattet, v. fad. (duetaidet) bringe (Dyr)
til at springe eller tumle om hinanden.
Dudaidet, v. coni. (al. guftaidet) circumsi
lire, ultro citroque persidtare, springe uro
lig hid og did, tumle om l)inanben (om Dyr):
boccuk diutaidek duokko deiki biega
diti, 2,0 dalkke læ gåras, RenZdyrene tumle,
fare urolig om hinanden hid og did for
Vinden, naar Seiret er haardt.
Dudakættai, 1) car. verb. (duttat) uden
at t)ære tilfreds. 2) adj. vedf. -kættes,
Dudam, v. n. se duttat.
Dudastet, v. dem, (duttat) verre nogcnlundc
tilfreds (min. us.)
Dudastuddat, -studam, v. n, (duttat) vare
tilfreds (ifær med Negtelse).
Dudastuvvat = duetastuddat.
Dudatet, v. fad. = dudaidattet.
Dudavas, adj. = duttavas.
Dudda, duda, s. turba conferta et fluduans.
stor Forsamling af Mennester eller Dyr, i
hvilken der er idelig Rore, faa den ene er
den anden i Seien.
Duddai, adj. vedf. -ddas, 1) (duÆÆe) bene
barbatus, som har langt Skjceg. 2)
turbulentus, turbidus, som er meget urolig
af sig.
Duddat, dudam, v. 11. (duMa) trepidanter
cirewmeurrere, springe, tumle om hinanden,
ucere i urolig Bevcrgelse,
Dudde, dude, s. longa barba. langt Skjceg.
Duddot, dudom, c. a. = duigaset,
Dudgai, adj. vedf. dudgas, impwrus sordi
dus, slurvet, fluffet, uren (om Mad, som
tillaves slurvet, jfr. durddai).
Dudgalet, v. 1) repreilendere, tiltale, irette=
fætte haardt, saa man er paa Nippet at
bruge Haandgribeligheder, 2) foedare, be
handle slurvet, slusket; dat nisson dudgal
buok borramusaid, det fruentimmer be-
Händler al Mad slurvet,
Dudgom, -rna, 5. gemma betulae, Birkeknop
(jfr. übmol).
Dudkat, v. a. — antikt.
Dudotæbme, -tærne, adj. vedf, -tes (duttat)
= duttamættom.
vusse, auke, Uveirssty.
Dufhastet, 5. a. = duhastet.
Dugga 1. duggo, s. Skråa as Tobak.
Duggit, v. a. (dial.) tygge,
Duggolas, adj. (duogge) som har Haar eller
Uld, ber let sammensiltres.
Dugjodet, v. rant. (dugjot) arbeide i Mag.
Dugjomus, -musa, s. (dugjot) noget at üb=
fore, et Arbeide.
Dugjostaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (dugjot) arbeide lidt nu og da, hist
og her; smavvaset dugjostadda goadestes,
uccanas dost, uecanas dast, han arbeider
lidt paa fit Telt, snart lidt her, snart lidt
der.
Dugjot, dugjom, dugjojim, v. a. elaborare,
manufacere, efficere, drive e.t Haandvcerk,
arbeide, virke: mailme nioras dugjo jab
niema, Verdens Bedrovelse virker Doden:
bassevuoigi]a sistamek dugjo, den Hellig
aand virker i os.
«s//, som gjerne
lader Arbeide udfore ved andre.
Dugjotämus, -tebmusa, s. (dugjotet) noget,
som man skal labe udfore ved andre.
«s//. som kan virkes,
arbeides.
Dugjotet, ?\ fad. (dugjot) 1) lade arbeide,
2) labe sig gjpre at arbeide: i dam baikest
dugjot, her lader det sig ikke gjore at arbeide.
Dugjudet, v. a. — dugjodet.
Dugo, conj. = dego.
Dugek, s. plur. fulcra, rp/iae tabulatis foeno
suspendendo opponuntur, ne vento per
cussa ruant, ©tøtter, som fætteo mod Hces
jer, at Vinden ei ska! rive dem ned.
Dugurdallas, -llaca, s. dem, (duogordet)
liden Legekannnerat,
Dugurdallat, -dalam, r. n. = duogordet.
Dugurdalle, s. pers. Leger,
Legetammerat.
Dugurdas, s. = dukkuras.
Duka», al. duhas, s.piscatus, qui fuscinae
ope e.rercetur, Lystring: duhas-dolla, Ild
til at lystre med: duhas-bivddo, Lystring.
Duhastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
Dudnat, dunam, v. n. (dudna) str&pere,
larme.
Dudnar, s. dolium, (= varpal).
utilfreds.
Dufhas, s. = duhas.
Dufhat, 5. = duhat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
