Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Duobma,
Dulddi. 151
Duldditatte, adj. (duldditet) fom kan Bringet
i Kog,
Dulddit, v. inch. fervescere, begunde at koge,
komme i Kog.
Duldditästet, v.fact. dem. (duldditet) bringe
til at foge Übt.
Duldditet,’ v. fad. (dulddit) I) bringe til at
loge. 2) lade sig bringe til at foge.
Dule, adv. pridein, for en Tid fiben, for-
leden.
Dulijas, adj. (dial.) spletididus, stad
selig, , ,
Duljadakkes, -dakkas, adj. (dulljat) tübpte=
lig til at bable, til at finde noget at üb
fætte paa andre.
Duljan, adj. uedf. tutlet, tosset.
Duljar, adj. vedf. -jares (dullja) = duljan.
Dullja, dulja, s. phocarum genus, en Sort
Scrl.
Dullja, dulja, s. homo ineptus, %\x\, Tosse.
Dulljat, duljam, v. a. carpere, calmuniari,
bable, übfætte paa, hcrnge paa. -jatet, v.
fad. id.
Dulljatus, -tusa, ,3. (dulljat) Gjenstand, som
man dadler eller har tilbebfte.
Dulljit, v. nære, miseere, kaste hulter til bulter.
Dulkka, dulka, .3. interpres, Tolk.
Dulkkit, r. a. = dulkkot.
Dulkkot, dulkom, v. a. interpretari, tolke.
Dullit, v. a. (duolad) gjøre st,o, ftøere.
Dullit 1. tullit, v. a. (duollo) portorio sub
jicere, lægge Told paa, fortolbe.
Dullitallat, "-talam, v. neutr. pass. (dullit)
blive ctffræuet Told; mon dullitallim duol
ri, jeg bleu affrrenet Told af Tolderen.
Dulmodakkés, -dakkas, adj. (duolbmat)
tilboielig til at træbe paa Ting.
Dulmodet, v. a. — duolmadet.
Dulmostak, s. = duolmastak.
Dulmotak, s. = duolmatak.
Dulpagattet, v. fad. (dulpaget) gjore but,
aistumpc.
Dulpaget, v. n. (dulppai) blive but, afstumpet.
Dulpas, dulppas, adj. = dulppoi.
Dulppai, adj. vedf. -lppas = dulppoi.
Dulpogas, .3. dial. (dulppoi) En, som er af
stumpet, follet (om Hornkvceg).
Dulppe, adj. — dulppoi.
Dulppoi, adj. uedf. -lppos, curtatus, obtu
sits, but, stump, afftumpet, fløt); dulppos
nibbe-njudne, afstumpet Knivsod; dulpos
njudne, ©tumpnæfe.
Dulssenjudne, s. phocarum genus, en Sort
Sul.
Dulvastet, v. dem. (dulvvat) flomme lidt.
Dulvas, -ca, .3. dem, (dulvve) üben Flom
Dulvaset, v. aestim. (dulvve) anse for Flom
fole Virkning af Flom; luossa dulvasa
Sugen mærfer, at der er Flom,
Dulvvadet, v. fact. (dulvvat) frembringe, af
ftebfomme Flom; arvve dulvvada, Regn
frembringer Flom.
Dulvvat, dulvam, v. exundare, stige, öor,e,
flamme op; dulvai jokka jiftas arvest,
(ifuen steg efter Gaarüdageno Regn; jokka
dulvva ja coakko, ©tven stiger og falber.
Dulvve, dulve, s. Diluvium, exundatio, Flom,
Oversvpmmelse; sada gæse dulvest læi
dædno, Floden havde Flom hele ©ommeren
igjennem (jfr. alle).
Dulwe-aigge, s. Flomtid,’
Dulvve-arvve, s. Skylregn.
Dummas, ,3. R. donum, Gave.
Dumpai, adj. uedf. -mpas (dial.) slurvet i
Tale. som ilke treffer be rette Udtryk. -pat,
adv. id.
Dune, .3. area, Tun, Gaardsplads.
Duntardakkes, -dakkas, adj. (duntardet)
tilbøtelig til at tale uforftaaelig.
Duntardet, v. indistinde loqui, tale ufor=
staaelig (om læfpe eller fulbe Folk).
Duo, adr. istic, ber.
Duobadet, v. cont. (duoppat) hale langsomt.
Duobain, adv. illic, der (om flere Steder):
duobain dabain, her og der.
Duobakættai, 1) car. verb. (duoppat) uden
at hale. 2) adj. vcdf. -kættes, utalet.
Duoban, duoppan, ,3, (duoppat) Haler.
Duobas, adv. istuc, derhen, did; duobas da
bas, hid og did.
Duobba, xjron, dem. comp. ille, den ber,
hin (as to); duobba dabba baikest, paa
dette og hint Sted, her og der; duobast
dabast 05511m, jeg fil snart as hin snart
af berme.
Duobbal 1. doabbal, s. = dobbal.
Duobbc, adv. illic, ber, benenne; dabe,
duobbc, dobbe, her, benenne, hist. Comp.
duobbeb, nærmere derhenne, Superl. duob
bemus, nærmeft benenne; ale bakke inn
lakka, galle mon duobbebust gulam,
træng dig ikke nær ind paa mig, jeg fører
nok, om bu ftaar lidt længer borte; duob
beld dabbeld, her og ber; duobbeli 1.
duobbebui 1. -buidi, længer did hen; duob
bebussi, lidt længer did hen; duobbebu
gast, lidt længer der henne; änoddeliiZzi,
lidt længer did hen.
Duobda, duobdaga, s. (dial.) territorium,
Sanbftræfning.
Duobma, duoma, F. Prunus padus, L. §æg.
Duobmar, s. judex, Dommer; siskaldas d.
i læk gukken, den indre kommer er ikke
langt borte.
Duobmarvuotta, -vuoda, .3. (åuobmar) Myn
dighed, Autoritet; duobmarvuoda adnet,
bruge Mundighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
